Her skrives der lektier fra dansk, historie og kristendom, og derudover lægges mine noter til forberedelse også ud.
mandag den 21. september 2009
Kristendom noter
Alle noter fra timerne og min egen forberedelse lægges her. Hvis du har noget relevant, du vil dele med andre, så sig til- så ryger det med på bloggen.
Kulturmøde- kristendom- noter til Liv og religion- 4/1- 10
Hvad er kultur? - Er alle mennesker ens, lever og tænker vi ens? - Nej, vi er alle meget forskelle- nævn forskelle på folk: Fynboer, jyder, bønder og byboere osv. - Forskellene bliver som regel større jo længere væk man bevæger sig- der er større forskel mellem københavnere og nordjyder end der er mellem folk på den samme villavej. - Hvis man sammenligner kulturen, hvad handler det så om? - Alt det, der gør os til dem vi er- hvad med danskere og tyskere eller danskere og kinesere? - Kultur er en fornemmelse af at høre til- at være en del af noget. - Det at være en del af noget som menneske kan man få opfyldt gennem kulturen- vi føler altså at vi hører til i en bestemt kultur.’ - Hvad hører I til- hvad kendetegner jer som unge mennesker i DK? - Er kultur en fast størrelse eller er det foranderligt? - Den udvikler sig løbende, for selvom vi som mennesker har brug for at føle at vi hører til i en bestemt kultur, er der også subkulturer- hvad er det? - Det er underkulturer, der trækker i hver deres retning. Det ses feks i kristendom: Selvom vi alle er ens, har vi ikke den samme holdning til tor, og tilhører derfor forskellige subkulturer i fht tro.
Ordforklaring på kultur: 1. Kultur som et koralrev: Hvis man tænker som kultur som på et koralrev, der altid udvikles fordi der ophobes skeletter fra døde koraldyr, så har man et billede af kultur, som noget, der hele tiden udvikles og bygges videre på udfra et givent fundament. Vi mennesker har brug for en samfundskonstruktion, hvor der er defineret nogle rammer, men hvor det hele alligevel ændrer sig. Det er netop ikke et statisk (stillestående) begreb, men noget dynamisk der hele tiden udvikler sig. Fælles sprog, tænkning, videnskab, kunst, religion, historie og traditioner er ting der bygges på kulturens koralrev.’ Denne kultur overleves til næste generation, der så videreudvikler og forandrer den.
2. Kultur som adfærd: Den adfærd vi mennesker har i et givent samfund, er også kultur. Der er forskel på kulturen i forskellige grupper, feks rockerne eller Ældresagen. Der er også skolekultur- hvad gør vi hos os- giv eksempler- og andre skoler- hvad har I været vant til? Disse grupper kaldes ofte for subkulturer- altså en form for undergrupper til hele samfundets kultur. Der er stor identitet forbundet med at være del af en subkultur, kom med eksempler.
Løs opgave A: Overvej hvilke grupper I selv er en del af eller kender- hvordan er de kendetegnet? - Giv eksempler på bestemte kulturer fra jeres hverdag- feks sportsklubber, orkester eller andet: Hvad gør I når I mødes? Er der faste traditioner? Er der et særligt sprog? Hvem bestemmer? Hvad sker når der er kamp/ optræden? Er der særlige kendetegn eller påklædning? Er der skrevne/ uskrevne regler?
Lav jeres egen definition på hvad kultur er- lamineres og ophænges i klassen.
Kultur: Hvad er kultur? Alt muligt, kunst, teater, film, musik. En måde nogen lever på eller er på- normer Levevaner i forskellige trosretninger; feks jul, traditioner Noget der siger noget om det samfund og det land vi lever i, feks dansk eller svensk kultur. Er alle ens? Forskelle på folk: Ingen ligner hinanden på væremåder, vi er ikke ens. Forskel på folk: Fordomme: Jyder er bonderøve, simple mennesker der lever med landbrug og snedkerarbejde hele dagen, de ved intet om mode og hvad der rør sig ude i verden- går i tilfældigt tøj, meget langt væk. fra alt der rører sig, der bor i mørke- de er ikke oplyste- lys og viden er gået uden om Jylland, og de taler grimt. Jylland hænger fast i resten af verden. Hvis Jylland ikke var dansk, kunne man ikke se vores land på verdenskortet. Københavnere ved ikke hvor mælk kommer fra, jyder er oplyste, der er forretninger, forskellen er storbykaos contra bønder, københavnere er bare en flok lalleglade hippier der tager stoffer på staden. København er nærmest Sverige, bege parter er lige højrøvede, hvad med Fyn. Københavnere har en attitude der handler om at de er bedre end alle andre, rigsdansk: det er kun i Østjylland der tales sådan. Københavnere bliver hurtigt voksne, selve sproget stammer fra rigsdansk. j Fynboerne er flinke og gør folk glade med deres dialekt.
HVAD ER KULTUR?- KULTUR er når man har noget tilfælles i samfundet, feks ungdomshuset. Mange ting, det der definerer et fællesskab, religioner osv. - Kultur er noget man har fælles, kernen i samfundet er vores regler, kultur er ligesom det der er udenom reglerne, feks traditioner, kultur i et land.
Er folk ens- er der forskel på os- er der noget, der definerer os forskelligt? Alle lande er multikulturelle, derfor er det meget forskellige folk der bor der. Alle danskere er forskellige.
Er kultur noget fast: nej, den ændrer sig hele tiden, jvf. natterend her, kulturkanonen ændres. Noget er stabilt, feks faste traditioner der jo også er kultur.
Janteloven: det er jo også mega dansk kultur, vi er et meget frit samfund kulturelt set, men også lidt jantelovsagtigt. Vi snakker ikke med andre bare fordi.
Kultur ved feks musicaldagene- det er jo tydeligt hvad der sker hele tiden.
Subkultur: Underkultur til det etablerede danske samfund, feks emo- kulturen eller rødstrømperne Er kultur en fast størrelse?: Nej, det ændrer sig hele tiden- kultur er jo ikke en person, der er noget foranderligt. To definitioner:
1) Kultur som koralrev: Det er noget der forandrer sig hele tiden. For at vi kan lære noget, er der brug for at ting ændrer sig men alligevel med faste rammer, feks love. Faste rammer og fleksibilitet er nødvendigt for mennesket. Vi skal lære noget og derfor skal det ændres og vi har brug for love til at rette os efter, traditioner er det der gør at vi føler os hjemme. Det er det her der kendetegner os mest. Musikudvikling: Motown har jo også været en udvikling, er udviklede mainstream- musikken. Hvad med sex- folks holdninger til sex, hvor det er gået fra tabu til i dag, hvor man snakker fuldstændigt frit. I gamle dage var det mere almindeligt at man handlede med hinandens børn i en form for arrangerede ægteskaber.
2) Kultur som adfærd: Den adfærd vi som mennesker har i et bestemt samfund, de kulturfællesskaber vi er en del af.
Kultur forstås også som møde mellem forskellige måder at leve på, feks den arabiske kulturs møde med den vestlige verdens. Det er ikke kun en vestlig kultur der er tale om, der findes jo flere- Italien og Danmark er ikke ens, vi repræsenterer nogle forskellige vinkler på vestlig kultur. Fokus i vores timer sammen er dog på den del af kulturen der har med religioner at gøre. Der skal skelnes mellem kultur og religion, det er ikke det samme, og religion er bare en del af en kultur i et land. Det er integreret i et lands kultur og feks i DK hviler vores samfund jo på de kristne værdier fra biblen uden vi egentligt tænker over det. Måske er det fordi det er lettest at sætte lighedstegn mellem alle jøder eller alle muslimer- men holder det? Nej, de er jo også forskellige i USA eller Israel eller andre lande. Det betyder altså, at man godt kan dele den samme religion uden at have den samme kultur. Og det betyder, at man ikke bare kan skære alle over en kam- alle muslimer ønsker ikke at kvinder bærer tørklæde, men nogle gør. Læs afsnit fra Koranen s. 42.
Diskussion: Skal der være regler for brug af tørklæde i det offentlige rum i DK, hvorfor/ hvorfor ikke?
Det er disse misforståelser mellem kultur og religion der kan gøre feks integration vanskelig. Det er faktisk fordi vi mennesker gerne vil sætte alle i bås for så er det genkendeligt og gennemskueligt- det er nemmest hvis alle er ens. En klassiker i misforståelser er at der står i Koranen at alle kvinder skal bære tørklæde- det står der bare ikke, de skal tildække halsudskæringen, står der, og det er måske nogle gange også cool nok- da i hvert fald ikke et problem. Samtidig er tørklæde måske også levn fra en kultur, hvor det beskytter mod vind og vejr på Den Anatolske Højslette eller andre udsatte steder, ligesom vi i DK for 100 år siden også så kvinder der bar tørklæde og dermed tildækkede håret- men af rent praktiske grunde. Problemer med disse misforståelser kan vokse sig kæmpe store, både pga. globaliseringen, der betyder, at alle rejser ud og rundt i verden, såvel som krige og sult kan betyde øget indvandring af folkeslag man ikke kender og forstår. Det siger sig selv at det hæmmer ens kulturmøde betragteligt, hvis man rejser ud med forkerte opfattelser af verden. Man skulle tro, at det at mødes på tværs af folkeslag og landegrænser burde betyde større tolerance mennesker imellem, men det er vist ikke tilfældet. Diskussion: Nævn fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Ofte hæmmes positive kulturmøder af manglende viden om hinanden. Hvordan kan vi ændre dette?
Noter fortsat: 25/1 10 Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religion? Man har troet på tidligere at religion ville forsvinde fra mennesket og fornuften ville tage over i stedet for denne tro på noget der ikke kan bevises. Historien viser at det ikke er sket- der er ligeså mange troende som altid- fornuften har ikke vundet noget som helst- hvorfor ikke? Kristne friskoler og deres farvel til Darwins evolutionsteori og inddragelse af den kristne skabelsesberetning som vejen frem i skolernes biologiundervisning. Værdiløse mennesker ( ikke folk der ikke koster noget, men folk der ikke har nogel værdier i livet mere) ? Er det fordi ting ikke har en betydning mere, at alting mister værdi- at vi vender os mod religionerne igen- der findes ikke noget der har værdi for alle, men alle kan leve efter deres egne sæt af værdier der gælder lige netop for dem- kan det være at man gennem religion kan skabe sig en identitet man ikke finder andre steder? Der er mange der mener at det nationale fællesskab smuldrer pga. globaliseringen- det er ikke mere det samme at være dansker, da alle rejser ud og ind i landet og der derfor ikke er noget nationalt dansk tilbage. Måske er det derfor at der er nogle, der bruger nationalismen til at skabe sig en identitet med- det giver tryghed og sammenhæng i en stor verden- og derfor bliver man måske mere dansk og mere kristen. Andre ser på globaliseringen som noget, der er spændende, anderledes eller mærkeligt og ikke som noget der gøre dem mere nationale eller kristne. For at mødes på lige fod med andre mennesker ude i verden og i vores eget lille land og forstå kulturen, er man nødt til at kende religionerne og forstå deres indflydelse på folk. Mcworld vs. Jihad Hvad tror I det betyder? Eksperter mener det er denne model, der er verdens helt store gennemgribende problemstilling: Det amerikanske og drømmen om at alt skal være ligesom Overthere contra det det lokale, det nære, det tilbageskuende og det særlige ved lige netop ens egen kultur. Det er altså langsommeligheden og traditionerne overfor det hektiske og homogene/ ensrettede. Paneldebat: Mcworld contra Jihad: Hvad er bedst, argumenter for jeres panel på bedst mulige måde-også selvom I ikke er enige.
Diskussion: Skal der være regler for brug af tørklæde i det offentlige rum i DK, hvorfor/ hvorfor ikke? Nej, vi har ytringsfrihed- derfor skal der være plads til alle. Det må man selv om Nej, det skal man ikke. Hvis det ikke generer nogen, så er det i orden. Hvor går grænsen- man skal overholde de regler der er i et land. Brugsen, McDonald’s, retssager. Er det et problem? Ja, for dem der har et problem, men tørklæde er ok. Tørklæder er ok, men burkaer er for meget.
Mcworld vs. Jihad: Den moderne verden- ensretning- det store/ overblikket mod verden vs. Jihad, hellig krig, det trygge og nære Eksperter mener det er denne model, der er verdens helt store gennemgribende problemstilling: Det amerikanske og drømmen om at alt skal være ligesom Overthere contra det det lokale, det nære, det tilbageskuende og det særlige ved lige netop ens egen kultur. Det er altså langsommeligheden og traditionerne overfor det hektiske og homogene/ ensrettede. Paneldebat: Mcworld contra Jihad: Hvad er bedst, argumenter for jeres panel på bedst mulige måde-også selvom I ikke er enige.
Jihad: - Rigtigt fordi ensretning spolerer kulturen og alt det der gør vi er forskellige, vi vil have vores eget, vores egen kultur, vores egne værdier, ellers bliver det en kedelig verden.
Mcworld: - Vi skal være ens og leve ens. - Det bliver meget lettere at handle. - Mindre forskelle på folk - Bedre kontakt med omverden- landegrænser betyder ingenting - Spiser ikke kun dansk mad. - Co2- besparende fordi man ikke rejser ud fordi det hele er ens.
Det ideelle: - En blanding af begge kulturer er bedst. Det er ikke nok at leve i en kolonihavekultur, der skal mere til, men kan heller ikke leve et liv hvor alt høvler afsted og alle skal være ens. - Generalisering fører til kulturerne og hvad skal vi så med lande, flag, sprog, mad osv- så er det jo lige meget. - Vi skal ikke være ens men heller ikke helt vildt forskellige, enighed/ uenighed.
Kultur forstås også som møde mellem forskellige måder at leve på, feks den arabiske kulturs møde med den vestlige verdens. Det er ikke kun en vestlig kultur der er tale om, der findes jo flere- Italien og Danmark er ikke ens, vi repræsenterer nogle forskellige vinkler på vestlig kultur. Fokus i vores timer sammen er dog på den del af kulturen der har med religioner at gøre. Der skal skelnes mellem kultur og religion, det er ikke det samme, og religion er bare en del af en kultur i et land. Det er integreret i et lands kultur og feks i DK hviler vores samfund jo på de kristne værdier fra biblen uden vi egentligt tænker over det. Måske er det fordi det er lettest at sætte lighedstegn mellem alle jøder eller alle muslimer- men holder det? Nej, de er jo også forskellige i USA eller Israel eller andre lande. Det betyder altså, at man godt kan dele den samme religion uden at have den samme kultur. Og det betyder, at man ikke bare kan skære alle over en kam- alle muslimer ønsker ikke at kvinder bærer tørklæde, men nogle gør. Læs afsnit fra Koranen s. 42.
Diskussion: Skal der være regler for brug af tørklæde i det offentlige rum i DK, hvorfor/ hvorfor ikke? Nej, vi har ytringsfrihed- derfor skal der være plads til alle. Det må man selv om Nej, det skal man ikke. Hvis det ikke generer nogen, så er det i orden. Man må indordne sig i det land man er i. Hvor går grænsen- man skal overholde de regler der er i et land. Brugsen, McDonald’s, retssager. Er det et problem? Ja, for dem der har et problem, men tørklæde er ok. Tørklæder er ok, men burkaer er for meget.
Det er disse misforståelser mellem kultur og religion der kan gøre feks integration vanskelig. Det er faktisk fordi vi mennesker gerne vil sætte alle i bås for så er det genkendeligt og gennemskueligt- det er nemmest hvis alle er ens. En klassiker i misforståelser er at der står i Koranen at alle kvinder skal bære tørklæde- det står der bare ikke, de skal tildække halsudskæringen, står der, og det er måske nogle gange også cool nok- da i hvert fald ikke et problem. Samtidig er tørklæde måske også levn fra en kultur, hvor det beskytter mod vind og vejr på Den Anatolske Højslette eller andre udsatte steder, ligesom vi i DK for 100 år siden også så kvinder der bar tørklæde og dermed tildækkede håret- men af rent praktiske grunde. Problemer med disse misforståelser kan vokse sig kæmpe store, både pga. globaliseringen, der betyder, at alle rejser ud og rundt i verden, såvel som krige og sult kan betyde øget indvandring af folkeslag man ikke kender og forstår. Det siger sig selv at det hæmmer ens kulturmøde betragteligt, hvis man rejser ud med forkerte opfattelser af verden. Man skulle tro, at det at mødes på tværs af folkeslag og landegrænser burde betyde større tolerance mennesker imellem, men det er vist ikke tilfældet.
Diskussion: Nævn fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Ofte hæmmes positive kulturmøder af manglende viden om hinanden. Hvordan kan vi ændre dette? To kulturer der mødes der ofte er forskellige og som man så skal forsøge at forstå hinanden i.
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religion? Man har troet på tidligere at religion ville forsvinde fra mennesket og fornuften ville tage over i stedet for denne tro på noget der ikke kan bevises. Historien viser at det ikke er sket- der er ligeså mange troende som altid- fornuften har ikke vundet noget som helst- hvorfor ikke? Fordi mennesket har brug for noget at tro på- det er så svævende men alligevel kan troen give os noget. Kristne friskoler og deres farvel til Darwins evolutionsteori og inddragelse af den kristne skabelsesberetning som vejen frem i skolernes biologiundervisning. Værdiløse mennesker (ikke folk der ikke koster noget, men folk der ikke har nogel værdier i livet mere)? Er det fordi ting ikke har en betydning mere, at alting mister værdi- at vi vender os mod religionerne igen- der findes ikke noget der har værdi for alle, men alle kan leve efter deres egne sæt af værdier der gælder lige netop for dem- kan det være at man gennem religion kan skabe sig en identitet man ikke finder andre steder? Der er mange der mener at det nationale fællesskab smuldrer pga. globaliseringen- det er ikke mere det samme at være dansker, da alle rejser ud og ind i landet og der derfor ikke er noget nationalt dansk tilbage. Måske er det derfor at der er nogle, der bruger nationalismen til at skabe sig en identitet med- det giver tryghed og sammenhæng i en stor verden- og derfor bliver man måske mere dansk og mere kristen. Andre ser på globaliseringen som noget, der er spændende, anderledes eller mærkeligt og ikke som noget der gøre dem mere nationale eller kristne. Er det et problem at det forandres, er der noget i det danske fællesskab vi mangler eller er det ikke lige meget. Hvis bare vi bygger noget nyt op, er det lige meget at det gamle forandres. Man tager vel alt det gode med hjem fra ude i verden som er nyt og interessant og så er det vel ok. For at mødes på lige fod med andre mennesker ude i verden og i vores eget lille land og forstå kulturen, er man nødt til at kende religionerne og forstå deres indflydelse på folk. Mcworld vs. Jihad: Den moderne verden- ensretning- det store/ overblikket mod verden vs. Jihad, hellig krig, det trygge og nære Eksperter mener det er denne model, der er verdens helt store gennemgribende problemstilling: Det amerikanske og drømmen om at alt skal være ligesom Overthere contra det det lokale, det nære, det tilbageskuende og det særlige ved lige netop ens egen kultur. Det er altså langsommeligheden og traditionerne overfor det hektiske og homogene/ ensrettede. Paneldebat: Mcworld contra Jihad: Hvad er bedst, argumenter for jeres panel på bedst mulige måde-også selvom I ikke er enige.
Jihad: - Rigtigt fordi ensretni9ng spolerer kulturen og alt det der gør vi er forskellige, vi vil have vores eget, vores egen kultur, vores egne værdier, ellers bliver det en kedelig verden.
Mcworld: - Vi skal være ens og leve ens. - Det bliver meget lettere at handle. - Mindre forskelle på folk - Bedre kontakt med omverden- landegrænser betyder ingenting - Spiser ikke kun dansk mad. - Co2- besparende fordi man ikke rejser ud fordi det hele er ens.
Det ideelle: - En blanding af begge kulturer er bedst. Det er ikke nok at leve i en kolonihavekultur, der skal mere til, men kan heller ikke leve et liv hvor alt høvler afsted og alle skal være ens. - Generalisering fører til kulturerne og hvad skal vi så med lande, flag, sprog, mad osv- så er det jo lige meget. - Vi skal ikke være ens men heller ikke helt vildt forskellige, enighed/ uenighed.
Eksamensøvelser: Hvordan går man til eksamen i kristendom?
Gengivelse af holdninger.
I en rundspørge fra politiken angående kvindelige præster lyder det således:
De mandlige præster vil ikke samarbejde. De mandlige præster vil ikke til gudstjeneste hos en kvindelig præst. De mandlige præster vil ikke give hånden. De mandlige præster vil flytte kirke eller sågar sogn. Kort sagt, de ville overhovedet ikke have noget med det at gøre. Højst sandsynligt fordi de føler deres autoritet bliver undermineret. Næsten 60% af de mandlige præster har det på den måde. Faktisk har selve Paven bandlyst kvinder fra den katolske kirke i 2008, 30 maj
Diskussion.
Der står i biblen at kvinder ikke må være præster, og skal indordne sig under mandens autoritet, hvilket jeg personligt syntes er håbløst forældet. For mig at se skal kvinder selvfølgelig have lov til at være præster, men de skal tage deres job alvorligt, ligeledes skal mænd. Ikke at jeg siger de ikke gør, for det er da en selvfølge. På den anden side kan jeg også godt se problemet i at det er en smule selvmodsigende, men biblen er gammel og en del af de ting der står i (Homoseksuelle, m. m.) er ret håbløse. Kristendom er en religion der eftersigende skal have plads til alle, så skal der da osse være det!
Vurdering.
Folkekirken skal rumme alle, for kristendommen går ud på medmenneskelighed, næstekærlighed og respekt. Derfor skal alle da også opføre sig som man gør som kristen. Ikke 100% nødvendigvis, men man skal da have respekt for kirken, for præsten og for Gud. Så rummelig mener jeg den kan være og skal være.
Kristendom noter 18- 8 2010 Er der noget i livet der er helligt? Religionerne og det hellige Ingen ved hvor mange religioner der findes i verden, men det i hvert fald mange. De er alle hængt op ideen om hvad der er helligt i tilværelsen. Der gives i alle religioner forskellige forklaringer på hvad det gode er og hvordan man bedst lever sit liv. De mener også at de alle ligger inde med svaret på livets værdi er- den værdi, der gør livet værd at leve. Det hellige er større og stærkere end mennesket, og mennesket skal tilbede dette større og hellige. Hvis man er kristen forstås det ofte sådan at man er bundet til en magt uden for en selv- en magt der har indflydelse på den måde man lever sit liv på. Den religiøse lader sit liv styre af dette hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i livet.
Alt er tilladt- intet er helligt: Bare fordi mange mennesker mener noget er helligt, er det ikke det samme som at det faktisk ER helligt. Vi er ikke ens, og det som nogen mener, er godt og rigtigt, kan andre mene er forkert/ usundt. Kan I give eksempler? Der findes et 70´er slogan: Alt er tilladt- intet er helligt, som kan holdes op mod et citat fra Biblen hvor apostelen Paulus skriver i et brev til menigheden: Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Hvad betyder disse citater og hvilke er I mest enige i? Paulus mener at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde, og derfor er det aldrig lige meget hvad man vælger at gøre. Alt kan jo gøres, men Paulus mente at mennesket altid skulle gøre det gode og det rigtige, og derfor skulle alle handlinger overvejes. I denne tankegang bliver de rigtige og gode handlinger til det hellige, mens det onde og forkerte bliver til synd.
Hvad betyder synd: At noget er adskilt fra det gode. Er mennesket både det ene og det andet, eller er vi rent gode eller onde?
Opgave: - Kender I en person som går meget op i en sag og vurder om det at brænde for noget gør det til en hellig sag eller gør personen hellig?
Er det i orden at krænke andres følelser: - I DK er 83 % medlem af den danske folkekirke, ca. 6 % er muslimer mens resten fordeler sig på forskellige trosretninger. - Er vi et meget kristent land når så mange er medlem af folkekirken? - Hvad er det et billede på? - Der findes ca. 100 forskellige trosretninger i DK og en meget lille gruppe der er erklærede ateister. - Kulturelle kristne: Hvad svarer folk, hvis man spørger om de er kristne eller medlem af folkekirken; jo, jeger godt nok med i klubben, men tror ikke på hele historien… - I DK er det svært at sætte ord på det hellige, fordi det stadig er et tabu. - Der er ikke mange der åbent siger at de er kristne og bruger troen i hverdagen, det er en privat sag. - Hvad er et tabu- noget man ikke snakker om?
Tabu i Biblen: - I Biblen er der mange tabuer, det første handler bl. a om sex. - Da Gud havde skabt Adam og Eva blev de placeret i Edens Have og fik alle lækre frugter til føde, undtagen eet æbletræ som de ikke måtte røre. - Hvad sker der? Eva spiser selvfølgelig af det ene træ hun ikke måtte røre. - Hvad skete der så? De opdagede at de var nøgne, og to forskellige køn, og de derfor kunne få børn, de tildækkede sig og fik Guds straf fordi de havde været ulydige: De blev smidt ud af Paradisets have, blev dødelige og skulle derfor ikke længere leve evigt.
Kristendom noter 18- 8 2010 Er der noget i livet der er helligt? Religionerne og det hellige Ingen ved hvor mange religioner der findes i verden, men det i hvert fald mange. De er alle hængt op ideen om hvad der er helligt i tilværelsen. Der gives i alle religioner forskellige forklaringer på hvad det gode er og hvordan man bedst lever sit liv. De mener også at de alle ligger inde med svaret på livets værdi er- den værdi, der gør livet værd at leve. Det hellige er større og stærkere end mennesket, og mennesket skal tilbede dette større og hellige. Hvis man er kristen forstås det ofte sådan at man er bundet til en magt uden for en selv- en magt der har indflydelse på den måde man lever sit liv på. Den religiøse lader sit liv styre af dette hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i livet.
Alt er tilladt- intet er helligt: Bare fordi mange mennesker mener noget er helligt, er det ikke det samme som at det faktisk ER helligt. Vi er ikke ens, og det som nogen mener, er godt og rigtigt, kan andre mene er forkert/ usundt. Kan I give eksempler? Der findes et 70´er slogan: Alt er tilladt- intet er helligt, som kan holdes op mod et citat fra Biblen hvor apostelen Paulus skriver i et brev til menigheden: Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Hvad betyder disse citater og hvilke er I mest enige i? Paulus mener at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde, og derfor er det aldrig lige meget hvad man vælger at gøre. Alt kan jo gøres, men Paulus mente at mennesket altid skulle gøre det gode og det rigtige, og derfor skulle alle handlinger overvejes. I denne tankegang bliver de rigtige og gode handlinger til det hellige, mens det onde og forkerte bliver til synd.
Hvad betyder synd: At noget er adskilt fra det gode. Er mennesket både det ene og det andet, eller er vi rent gode eller onde?
Opgave: - Kender I en person som går meget op i en sag og vurder om det at brænde for noget gør det til en hellig sag eller gør personen hellig?
Er det i orden at krænke andres følelser: - I DK er 83 % medlem af den danske folkekirke, ca. 6 % er muslimer mens resten fordeler sig på forskellige trosretninger. - Er vi et meget kristent land når så mange er medlem af folkekirken? - Hvad er det et billede på? - Der findes ca. 100 forskellige trosretninger i DK og en meget lille gruppe der er erklærede ateister. - Kulturelle kristne: Hvad svarer folk, hvis man spørger om de er kristne eller medlem af folkekirken; jo, jeger godt nok med i klubben, men tror ikke på hele historien… - I DK er det svært at sætte ord på det hellige, fordi det stadig er et tabu. - Der er ikke mange der åbent siger at de er kristne og bruger troen i hverdagen, det er en privat sag.
Tabu i Biblen: - I Biblen er der mange tabuer, det første handler bl. a om sex. - Da Gud havde skabt Adam og Eva blev de placeret i Edens Have og fik alle lækre frugter til føde, undtagen eet æbletræ som de ikke måtte røre. - Hvad sker der? Eva spiser selvfølgelig af det ene træ hun ikke måtte røre. - Hvad skete der så? De opdagede at de var nøgne, og to forskellige køn, og de derfor kunne få børn, de tildækkede sig og fik Guds straf fordi de havde været ulydige: De blev smidt ud af Paradisets have, blev dødelige og skulle derfor ikke længere leve evigt.
Noter til kristendom 25/8 2010 Religiøse krænkelser
Også i DK har vi set religiøse krænkelser, de tre mest kendte er: - Jesus- sandalerne fra Kvickly - Den ikke- troende præst - De famøse Muhammed- tegninger
Hvad kender I til de her sager, hvor er der problemer, er der nogle ting der er alvorligere end andre, hvad mener I?
Blasfemi- paragraffen: - Hvad tror I det handler om? - Læs op s. 14.
Ytringsfrihed: - Hvad er det så? - Er der nogen grænser? - Læs s. 15.
Billedforbud: Det strengeste billedforbud findes indenfor Islam- jv. Muhammedtegningerne. Hvad er et billedforbud? Hvad tror I det betyder her og hvorfor findes det? Der findes to billedforbud i Islam, et der handler om Gud og et der handler om mennesker og dyr. Det første er det vigtigste, nemlig forbuddet mod at lave billeder af Allah, det står direkte skrevet i Koranen, læs s. 17. Hvis man tegner Gud kan man kun indskrænke ham og gøre ham mindre end han er, derfor er det forbudt at tegne ham. Det handler også om at beholde skellet mellem Gud og mennesket, Gu er STØRRE end alt, og ikke en man bare kigger på på et billede. Derimod har muslimerne 99 navne for Gud, dette skal være for at give mennesket en fornemmelse af Guds storhed, ifølge mytologien er der endnu et navn, men det er så storslået og fuldstændigt at det end ikke kan skrives.
Hadith og det andet billedforbud: Hadith- samlingerne: En række forestillinger om hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen, disse skrifter er både skrevet af nogle der faktisk kendte ham, mens andre er skrevet på baggrund af overleveringer- altså fortalt historie.. det er også heri man finder begrundelsen for ikke at tegne noget levende overhovedet- at mennesket ikke kan gengive Guds under og derfor skal man helt alde være. Disse forbud har selvfølgelig haft forskellige opfattelser op gennem tiden, og der er fundet miniaturebilleder gennem årene hvor man har tegnet både mennesker og dyr. Som et modsvar til dette forbud har man i mellemøsten udvikklet en fantastik dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi.
Noter til kristendom 25/8 2010 Religiøse krænkelser
Også i DK har vi set religiøse krænkelser, de tre mest kendte er: - Jesus- sandalerne fra Kvickly - Den ikke- troende præst - De famøse Muhammed- tegninger
Hvad kender I til de her sager, hvor er der problemer, er der nogle ting der er alvorligere end andre, hvad mener I?
Blasfemi- paragraffen: - Hvad tror I det handler om? - Læs op s. 14.
Ytringsfrihed: - Hvad er det så? - Er der nogen grænser? - Læs s. 15.
Billedforbud: Det strengeste billedforbud findes indenfor Islam- jv. Muhammedtegningerne. Hvad er et billedforbud? Hvad tror I det betyder her og hvorfor findes det? Der findes to billedforbud i Islam, et der handler om Gud og et der handler om mennesker og dyr. Det første er det vigtigste, nemlig forbuddet mod at lave billeder af Allah, det står direkte skrevet i Koranen, læs s. 17. Hvis man tegner Gud kan man kun indskrænke ham og gøre ham mindre end han er, derfor er det forbudt at tegne ham. Det handler også om at beholde skellet mellem Gud og mennesket, Gu er STØRRE end alt, og ikke en man bare kigger på på et billede. Derimod har muslimerne 99 navne for Gud, dette skal være for at give mennesket en fornemmelse af Guds storhed, ifølge mytologien er der endnu et navn, men det er så storslået og fuldstændigt at det end ikke kan skrives.
Hadith og det andet billedforbud: Hadith- samlingerne: En række forestillinger om hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen, disse skrifter er både skrevet af nogle der faktisk kendte ham, mens andre er skrevet på baggrund af overleveringer- altså fortalt historie.. det er også heri man finder begrundelsen for ikke at tegne noget levende overhovedet- at mennesket ikke kan gengive Guds under og derfor skal man helt alde være. Disse forbud har selvfølgelig haft forskellige opfattelser op gennem tiden, og der er fundet miniaturebilleder gennem årene hvor man har tegnet både mennesker og dyr. Som et modsvar til dette forbud har man i mellemøsten udvikklet en fantastik dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. Idol- diskussion: Idol betyder bilelde eller form, og dækekr over at man gengiver det man fidner helligt i form af et billede, en figur eller en genstand som man derefter tilbeder. Idoler i dag er musikere, sportsstjerner og andre berømtheder.
Opgaver på s. 19.
Billedforbud indenfor jødedommen: Der findes oså billedforbud i jødedommen, læs s. 20 øverst. Læs siden op for eleverne. Diskuter opgave H s. 20.
Billedforbuddet i kristendommen: I den kristne selvforståelse er kristendommen jo udsprunget af jødedommen, og derfor er den jødiske bibel en del af den kristne. Den jødiske bibel er Det gamle testamente mens det specifikt kristne er det nye testamente. Derfor er bileldforbuddet også blevet en del af kristendommen. Det der er den store forskel, er den mpde man opfatter Jesus på. Læs. 21 op og diskuter med eleverne. I de danske kirker var der ikke billeder, men efterhånden udviklede kirken en rig billedtradition, blandt andet for ats sikre at menigheden faktisk forstod hvad der belv talt om i kirken. Kirkesproget var jo latin og det vanskeliggjorde jo også forståelsen, derfor var billederne nødvendige. Hvorfor kalkede man billederne over?
Kulturmøde- kristendom- noter til Liv og religion- 4/1- 10
SvarSletHvad er kultur?
- Er alle mennesker ens, lever og tænker vi ens?
- Nej, vi er alle meget forskelle- nævn forskelle på folk: Fynboer, jyder, bønder og byboere osv.
- Forskellene bliver som regel større jo længere væk man bevæger sig- der er større forskel mellem københavnere og nordjyder end der er mellem folk på den samme villavej.
- Hvis man sammenligner kulturen, hvad handler det så om?
- Alt det, der gør os til dem vi er- hvad med danskere og tyskere eller danskere og kinesere?
- Kultur er en fornemmelse af at høre til- at være en del af noget.
- Det at være en del af noget som menneske kan man få opfyldt gennem kulturen- vi føler altså at vi hører til i en bestemt kultur.’
- Hvad hører I til- hvad kendetegner jer som unge mennesker i DK?
- Er kultur en fast størrelse eller er det foranderligt?
- Den udvikler sig løbende, for selvom vi som mennesker har brug for at føle at vi hører til i en bestemt kultur, er der også subkulturer- hvad er det?
- Det er underkulturer, der trækker i hver deres retning. Det ses feks i kristendom: Selvom vi alle er ens, har vi ikke den samme holdning til tor, og tilhører derfor forskellige subkulturer i fht tro.
Ordforklaring på kultur:
1. Kultur som et koralrev:
Hvis man tænker som kultur som på et koralrev, der altid udvikles fordi der ophobes skeletter fra døde koraldyr, så har man et billede af kultur, som noget, der hele tiden udvikles og bygges videre på udfra et givent fundament.
Vi mennesker har brug for en samfundskonstruktion, hvor der er defineret nogle rammer, men hvor det hele alligevel ændrer sig.
Det er netop ikke et statisk (stillestående) begreb, men noget dynamisk der hele tiden udvikler sig.
Fælles sprog, tænkning, videnskab, kunst, religion, historie og traditioner er ting der bygges på kulturens koralrev.’
Denne kultur overleves til næste generation, der så videreudvikler og forandrer den.
2. Kultur som adfærd:
Den adfærd vi mennesker har i et givent samfund, er også kultur.
Der er forskel på kulturen i forskellige grupper, feks rockerne eller Ældresagen.
Der er også skolekultur- hvad gør vi hos os- giv eksempler- og andre skoler- hvad har I været vant til?
Disse grupper kaldes ofte for subkulturer- altså en form for undergrupper til hele samfundets kultur.
Der er stor identitet forbundet med at være del af en subkultur, kom med eksempler.
Løs opgave A: Overvej hvilke grupper I selv er en del af eller kender- hvordan er de kendetegnet?
- Giv eksempler på bestemte kulturer fra jeres hverdag- feks sportsklubber, orkester eller andet:
Hvad gør I når I mødes?
Er der faste traditioner?
Er der et særligt sprog?
Hvem bestemmer?
Hvad sker når der er kamp/ optræden?
Er der særlige kendetegn eller påklædning?
Er der skrevne/ uskrevne regler?
Lav jeres egen definition på hvad kultur er- lamineres og ophænges i klassen.
Kristendom- 5/1- NOTER FRA TIMEN:
SvarSletKultur:
Hvad er kultur?
Alt muligt, kunst, teater, film, musik.
En måde nogen lever på eller er på- normer
Levevaner i forskellige trosretninger; feks jul, traditioner
Noget der siger noget om det samfund og det land vi lever i, feks dansk eller svensk kultur.
Er alle ens?
Forskelle på folk:
Ingen ligner hinanden på væremåder, vi er ikke ens.
Forskel på folk:
Fordomme: Jyder er bonderøve, simple mennesker der lever med landbrug og snedkerarbejde hele dagen, de ved intet om mode og hvad der rør sig ude i verden- går i tilfældigt tøj, meget langt væk.
fra alt der rører sig, der bor i mørke- de er ikke oplyste- lys og viden er gået uden om Jylland, og de taler grimt. Jylland hænger fast i resten af verden. Hvis Jylland ikke var dansk, kunne man ikke se vores land på verdenskortet.
Københavnere ved ikke hvor mælk kommer fra, jyder er oplyste, der er forretninger, forskellen er storbykaos contra bønder, københavnere er bare en flok lalleglade hippier der tager stoffer på staden. København er nærmest Sverige, bege parter er lige højrøvede, hvad med Fyn. Københavnere har en attitude der handler om at de er bedre end alle andre, rigsdansk: det er kun i Østjylland der tales sådan. Københavnere bliver hurtigt voksne, selve sproget stammer fra rigsdansk. j
Fynboerne er flinke og gør folk glade med deres dialekt.
HVAD ER KULTUR?-
KULTUR er når man har noget tilfælles i samfundet, feks ungdomshuset.
Mange ting, det der definerer et fællesskab, religioner osv.
- Kultur er noget man har fælles, kernen i samfundet er vores regler, kultur er ligesom det der er udenom reglerne, feks traditioner, kultur i et land.
Er folk ens- er der forskel på os- er der noget, der definerer os forskelligt?
Alle lande er multikulturelle, derfor er det meget forskellige folk der bor der.
Alle danskere er forskellige.
Er kultur noget fast: nej, den ændrer sig hele tiden, jvf. natterend her, kulturkanonen ændres. Noget er stabilt, feks faste traditioner der jo også er kultur.
Janteloven: det er jo også mega dansk kultur, vi er et meget frit samfund kulturelt set, men også lidt jantelovsagtigt. Vi snakker ikke med andre bare fordi.
Kultur ved feks musicaldagene- det er jo tydeligt hvad der sker hele tiden.
Subkultur:
Underkultur til det etablerede danske samfund, feks emo- kulturen eller rødstrømperne
Er kultur en fast størrelse?:
Nej, det ændrer sig hele tiden- kultur er jo ikke en person, der er noget foranderligt.
To definitioner:
1)
Kultur som koralrev:
Det er noget der forandrer sig hele tiden.
For at vi kan lære noget, er der brug for at ting ændrer sig men alligevel med faste rammer, feks love. Faste rammer og fleksibilitet er nødvendigt for mennesket. Vi skal lære noget og derfor skal det ændres og vi har brug for love til at rette os efter, traditioner er det der gør at vi føler os hjemme. Det er det her der kendetegner os mest.
Musikudvikling: Motown har jo også været en udvikling, er udviklede mainstream- musikken.
Hvad med sex- folks holdninger til sex, hvor det er gået fra tabu til i dag, hvor man snakker fuldstændigt frit.
I gamle dage var det mere almindeligt at man handlede med hinandens børn i en form for arrangerede ægteskaber.
2)
Kultur som adfærd:
Den adfærd vi som mennesker har i et bestemt samfund, de kulturfællesskaber vi er en del af.
Kristendom kultur 250110
SvarSletKultur forstås også som møde mellem forskellige måder at leve på, feks den arabiske kulturs møde med den vestlige verdens.
Det er ikke kun en vestlig kultur der er tale om, der findes jo flere- Italien og Danmark er ikke ens, vi repræsenterer nogle forskellige vinkler på vestlig kultur.
Fokus i vores timer sammen er dog på den del af kulturen der har med religioner at gøre.
Der skal skelnes mellem kultur og religion, det er ikke det samme, og religion er bare en del af en kultur i et land. Det er integreret i et lands kultur og feks i DK hviler vores samfund jo på de kristne værdier fra biblen uden vi egentligt tænker over det.
Måske er det fordi det er lettest at sætte lighedstegn mellem alle jøder eller alle muslimer- men holder det? Nej, de er jo også forskellige i USA eller Israel eller andre lande.
Det betyder altså, at man godt kan dele den samme religion uden at have den samme kultur.
Og det betyder, at man ikke bare kan skære alle over en kam- alle muslimer ønsker ikke at kvinder bærer tørklæde, men nogle gør. Læs afsnit fra Koranen s. 42.
Diskussion: Skal der være regler for brug af tørklæde i det offentlige rum i DK, hvorfor/ hvorfor ikke?
Det er disse misforståelser mellem kultur og religion der kan gøre feks integration vanskelig. Det er faktisk fordi vi mennesker gerne vil sætte alle i bås for så er det genkendeligt og gennemskueligt- det er nemmest hvis alle er ens.
En klassiker i misforståelser er at der står i Koranen at alle kvinder skal bære tørklæde- det står der bare ikke, de skal tildække halsudskæringen, står der, og det er måske nogle gange også cool nok- da i hvert fald ikke et problem.
Samtidig er tørklæde måske også levn fra en kultur, hvor det beskytter mod vind og vejr på Den Anatolske Højslette eller andre udsatte steder, ligesom vi i DK for 100 år siden også så kvinder der bar tørklæde og dermed tildækkede håret- men af rent praktiske grunde.
Problemer med disse misforståelser kan vokse sig kæmpe store, både pga. globaliseringen, der betyder, at alle rejser ud og rundt i verden, såvel som krige og sult kan betyde øget indvandring af folkeslag man ikke kender og forstår.
Det siger sig selv at det hæmmer ens kulturmøde betragteligt, hvis man rejser ud med forkerte opfattelser af verden.
Man skulle tro, at det at mødes på tværs af folkeslag og landegrænser burde betyde større tolerance mennesker imellem, men det er vist ikke tilfældet.
Diskussion: Nævn fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Ofte hæmmes positive kulturmøder af manglende viden om hinanden. Hvordan kan vi ændre dette?
Noter fortsat: 25/1 10
SvarSletHvorfor er det vigtigt at vide noget om religion? Man har troet på tidligere at religion ville forsvinde fra mennesket og fornuften ville tage over i stedet for denne tro på noget der ikke kan bevises. Historien viser at det ikke er sket- der er ligeså mange troende som altid- fornuften har ikke vundet noget som helst- hvorfor ikke?
Kristne friskoler og deres farvel til Darwins evolutionsteori og inddragelse af den kristne skabelsesberetning som vejen frem i skolernes biologiundervisning.
Værdiløse mennesker ( ikke folk der ikke koster noget, men folk der ikke har nogel værdier i livet mere) ? Er det fordi ting ikke har en betydning mere, at alting mister værdi- at vi vender os mod religionerne igen- der findes ikke noget der har værdi for alle, men alle kan leve efter deres egne sæt af værdier der gælder lige netop for dem- kan det være at man gennem religion kan skabe sig en identitet man ikke finder andre steder?
Der er mange der mener at det nationale fællesskab smuldrer pga. globaliseringen- det er ikke mere det samme at være dansker, da alle rejser ud og ind i landet og der derfor ikke er noget nationalt dansk tilbage. Måske er det derfor at der er nogle, der bruger nationalismen til at skabe sig en identitet med- det giver tryghed og sammenhæng i en stor verden- og derfor bliver man måske mere dansk og mere kristen.
Andre ser på globaliseringen som noget, der er spændende, anderledes eller mærkeligt og ikke som noget der gøre dem mere nationale eller kristne.
For at mødes på lige fod med andre mennesker ude i verden og i vores eget lille land og forstå kulturen, er man nødt til at kende religionerne og forstå deres indflydelse på folk.
Mcworld vs. Jihad
Hvad tror I det betyder?
Eksperter mener det er denne model, der er verdens helt store gennemgribende problemstilling: Det amerikanske og drømmen om at alt skal være ligesom Overthere contra det det lokale, det nære, det tilbageskuende og det særlige ved lige netop ens egen kultur. Det er altså langsommeligheden og traditionerne overfor det hektiske og homogene/ ensrettede.
Paneldebat: Mcworld contra Jihad: Hvad er bedst, argumenter for jeres panel på bedst mulige måde-også selvom I ikke er enige.
Kristendom kultur 250110
SvarSletNOTER FRA TIMEN:
Diskussion: Skal der være regler for brug af tørklæde i det offentlige rum i DK, hvorfor/ hvorfor ikke?
Nej, vi har ytringsfrihed- derfor skal der være plads til alle.
Det må man selv om
Nej, det skal man ikke.
Hvis det ikke generer nogen, så er det i orden.
Hvor går grænsen- man skal overholde de regler der er i et land.
Brugsen, McDonald’s, retssager. Er det et problem? Ja, for dem der har et problem, men tørklæde er ok.
Tørklæder er ok, men burkaer er for meget.
Mcworld vs. Jihad: Den moderne verden- ensretning- det store/ overblikket mod verden vs. Jihad, hellig krig, det trygge og nære
Eksperter mener det er denne model, der er verdens helt store gennemgribende problemstilling: Det amerikanske og drømmen om at alt skal være ligesom Overthere contra det det lokale, det nære, det tilbageskuende og det særlige ved lige netop ens egen kultur. Det er altså langsommeligheden og traditionerne overfor det hektiske og homogene/ ensrettede.
Paneldebat: Mcworld contra Jihad: Hvad er bedst, argumenter for jeres panel på bedst mulige måde-også selvom I ikke er enige.
Jihad:
- Rigtigt fordi ensretning spolerer kulturen og alt det der gør vi er forskellige, vi vil have vores eget, vores egen kultur, vores egne værdier, ellers bliver det en kedelig verden.
Mcworld:
- Vi skal være ens og leve ens.
- Det bliver meget lettere at handle.
- Mindre forskelle på folk
- Bedre kontakt med omverden- landegrænser betyder ingenting
- Spiser ikke kun dansk mad.
- Co2- besparende fordi man ikke rejser ud fordi det hele er ens.
Det ideelle:
- En blanding af begge kulturer er bedst. Det er ikke nok at leve i en kolonihavekultur, der skal mere til, men kan heller ikke leve et liv hvor alt høvler afsted og alle skal være ens.
- Generalisering fører til kulturerne og hvad skal vi så med lande, flag, sprog, mad osv- så er det jo lige meget.
- Vi skal ikke være ens men heller ikke helt vildt forskellige, enighed/ uenighed.
Kristendom kultur 250110
SvarSletKultur forstås også som møde mellem forskellige måder at leve på, feks den arabiske kulturs møde med den vestlige verdens.
Det er ikke kun en vestlig kultur der er tale om, der findes jo flere- Italien og Danmark er ikke ens, vi repræsenterer nogle forskellige vinkler på vestlig kultur.
Fokus i vores timer sammen er dog på den del af kulturen der har med religioner at gøre.
Der skal skelnes mellem kultur og religion, det er ikke det samme, og religion er bare en del af en kultur i et land. Det er integreret i et lands kultur og feks i DK hviler vores samfund jo på de kristne værdier fra biblen uden vi egentligt tænker over det.
Måske er det fordi det er lettest at sætte lighedstegn mellem alle jøder eller alle muslimer- men holder det? Nej, de er jo også forskellige i USA eller Israel eller andre lande.
Det betyder altså, at man godt kan dele den samme religion uden at have den samme kultur.
Og det betyder, at man ikke bare kan skære alle over en kam- alle muslimer ønsker ikke at kvinder bærer tørklæde, men nogle gør. Læs afsnit fra Koranen s. 42.
Diskussion: Skal der være regler for brug af tørklæde i det offentlige rum i DK, hvorfor/ hvorfor ikke?
Nej, vi har ytringsfrihed- derfor skal der være plads til alle.
Det må man selv om
Nej, det skal man ikke.
Hvis det ikke generer nogen, så er det i orden.
Man må indordne sig i det land man er i.
Hvor går grænsen- man skal overholde de regler der er i et land.
Brugsen, McDonald’s, retssager. Er det et problem? Ja, for dem der har et problem, men tørklæde er ok.
Tørklæder er ok, men burkaer er for meget.
Det er disse misforståelser mellem kultur og religion der kan gøre feks integration vanskelig. Det er faktisk fordi vi mennesker gerne vil sætte alle i bås for så er det genkendeligt og gennemskueligt- det er nemmest hvis alle er ens.
En klassiker i misforståelser er at der står i Koranen at alle kvinder skal bære tørklæde- det står der bare ikke, de skal tildække halsudskæringen, står der, og det er måske nogle gange også cool nok- da i hvert fald ikke et problem.
Samtidig er tørklæde måske også levn fra en kultur, hvor det beskytter mod vind og vejr på Den Anatolske Højslette eller andre udsatte steder, ligesom vi i DK for 100 år siden også så kvinder der bar tørklæde og dermed tildækkede håret- men af rent praktiske grunde.
Problemer med disse misforståelser kan vokse sig kæmpe store, både pga. globaliseringen, der betyder, at alle rejser ud og rundt i verden, såvel som krige og sult kan betyde øget indvandring af folkeslag man ikke kender og forstår.
Det siger sig selv at det hæmmer ens kulturmøde betragteligt, hvis man rejser ud med forkerte opfattelser af verden.
Man skulle tro, at det at mødes på tværs af folkeslag og landegrænser burde betyde større tolerance mennesker imellem, men det er vist ikke tilfældet.
Diskussion: Nævn fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Ofte hæmmes positive kulturmøder af manglende viden om hinanden. Hvordan kan vi ændre dette?
SvarSletTo kulturer der mødes der ofte er forskellige og som man så skal forsøge at forstå hinanden i.
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religion? Man har troet på tidligere at religion ville forsvinde fra mennesket og fornuften ville tage over i stedet for denne tro på noget der ikke kan bevises. Historien viser at det ikke er sket- der er ligeså mange troende som altid- fornuften har ikke vundet noget som helst- hvorfor ikke?
Fordi mennesket har brug for noget at tro på- det er så svævende men alligevel kan troen give os noget.
Kristne friskoler og deres farvel til Darwins evolutionsteori og inddragelse af den kristne skabelsesberetning som vejen frem i skolernes biologiundervisning.
Værdiløse mennesker (ikke folk der ikke koster noget, men folk der ikke har nogel værdier i livet mere)? Er det fordi ting ikke har en betydning mere, at alting mister værdi- at vi vender os mod religionerne igen- der findes ikke noget der har værdi for alle, men alle kan leve efter deres egne sæt af værdier der gælder lige netop for dem- kan det være at man gennem religion kan skabe sig en identitet man ikke finder andre steder?
Der er mange der mener at det nationale fællesskab smuldrer pga. globaliseringen- det er ikke mere det samme at være dansker, da alle rejser ud og ind i landet og der derfor ikke er noget nationalt dansk tilbage. Måske er det derfor at der er nogle, der bruger nationalismen til at skabe sig en identitet med- det giver tryghed og sammenhæng i en stor verden- og derfor bliver man måske mere dansk og mere kristen.
Andre ser på globaliseringen som noget, der er spændende, anderledes eller mærkeligt og ikke som noget der gøre dem mere nationale eller kristne.
Er det et problem at det forandres, er der noget i det danske fællesskab vi mangler eller er det ikke lige meget. Hvis bare vi bygger noget nyt op, er det lige meget at det gamle forandres.
Man tager vel alt det gode med hjem fra ude i verden som er nyt og interessant og så er det vel ok.
For at mødes på lige fod med andre mennesker ude i verden og i vores eget lille land og forstå kulturen, er man nødt til at kende religionerne og forstå deres indflydelse på folk.
Mcworld vs. Jihad: Den moderne verden- ensretning- det store/ overblikket mod verden vs. Jihad, hellig krig, det trygge og nære
Eksperter mener det er denne model, der er verdens helt store gennemgribende problemstilling: Det amerikanske og drømmen om at alt skal være ligesom Overthere contra det det lokale, det nære, det tilbageskuende og det særlige ved lige netop ens egen kultur. Det er altså langsommeligheden og traditionerne overfor det hektiske og homogene/ ensrettede.
Paneldebat: Mcworld contra Jihad: Hvad er bedst, argumenter for jeres panel på bedst mulige måde-også selvom I ikke er enige.
Jihad:
- Rigtigt fordi ensretni9ng spolerer kulturen og alt det der gør vi er forskellige, vi vil have vores eget, vores egen kultur, vores egne værdier, ellers bliver det en kedelig verden.
Mcworld:
- Vi skal være ens og leve ens.
- Det bliver meget lettere at handle.
- Mindre forskelle på folk
- Bedre kontakt med omverden- landegrænser betyder ingenting
- Spiser ikke kun dansk mad.
- Co2- besparende fordi man ikke rejser ud fordi det hele er ens.
Det ideelle:
- En blanding af begge kulturer er bedst. Det er ikke nok at leve i en kolonihavekultur, der skal mere til, men kan heller ikke leve et liv hvor alt høvler afsted og alle skal være ens.
- Generalisering fører til kulturerne og hvad skal vi så med lande, flag, sprog, mad osv- så er det jo lige meget.
- Vi skal ikke være ens men heller ikke helt vildt forskellige, enighed/ uenighed.
Eksamensøvelser: Hvordan går man til eksamen i kristendom?
SvarSletGengivelse af holdninger.
I en rundspørge fra politiken angående kvindelige præster lyder det således:
De mandlige præster vil ikke samarbejde.
De mandlige præster vil ikke til gudstjeneste hos en kvindelig præst.
De mandlige præster vil ikke give hånden.
De mandlige præster vil flytte kirke eller sågar sogn.
Kort sagt, de ville overhovedet ikke have noget med det at gøre. Højst sandsynligt fordi de føler deres autoritet bliver undermineret.
Næsten 60% af de mandlige præster har det på den måde.
Faktisk har selve Paven bandlyst kvinder fra den katolske kirke i 2008, 30 maj
Diskussion.
Der står i biblen at kvinder ikke må være præster, og skal indordne sig under mandens autoritet, hvilket jeg personligt syntes er håbløst forældet. For mig at se skal kvinder selvfølgelig have lov til at være præster, men de skal tage deres job alvorligt, ligeledes skal mænd. Ikke at jeg siger de ikke gør, for det er da en selvfølge.
På den anden side kan jeg også godt se problemet i at det er en smule selvmodsigende, men biblen er gammel og en del af de ting der står i (Homoseksuelle, m. m.) er ret håbløse. Kristendom er en religion der eftersigende skal have plads til alle, så skal der da osse være det!
Vurdering.
Folkekirken skal rumme alle, for kristendommen går ud på medmenneskelighed, næstekærlighed og respekt. Derfor skal alle da også opføre sig som man gør som kristen. Ikke 100% nødvendigvis, men man skal da have respekt for kirken, for præsten og for Gud. Så rummelig mener jeg den kan være og skal være.
Noter til kristendom
SvarSlet18/8 09
Kristendom noter 18- 8 2010
Er der noget i livet der er helligt?
Religionerne og det hellige
Ingen ved hvor mange religioner der findes i verden, men det i hvert fald mange.
De er alle hængt op ideen om hvad der er helligt i tilværelsen.
Der gives i alle religioner forskellige forklaringer på hvad det gode er og hvordan man bedst lever sit liv.
De mener også at de alle ligger inde med svaret på livets værdi er- den værdi, der gør livet værd at leve.
Det hellige er større og stærkere end mennesket, og mennesket skal tilbede dette større og hellige.
Hvis man er kristen forstås det ofte sådan at man er bundet til en magt uden for en selv- en magt der har indflydelse på den måde man lever sit liv på.
Den religiøse lader sit liv styre af dette hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i livet.
Alt er tilladt- intet er helligt:
Bare fordi mange mennesker mener noget er helligt, er det ikke det samme som at det faktisk ER helligt.
Vi er ikke ens, og det som nogen mener, er godt og rigtigt, kan andre mene er forkert/ usundt.
Kan I give eksempler?
Der findes et 70´er slogan: Alt er tilladt- intet er helligt, som kan holdes op mod et citat fra Biblen hvor apostelen Paulus skriver i et brev til menigheden: Alt er tilladt, men ikke alt gavner.
Hvad betyder disse citater og hvilke er I mest enige i?
Paulus mener at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde, og derfor er det aldrig lige meget hvad man vælger at gøre.
Alt kan jo gøres, men Paulus mente at mennesket altid skulle gøre det gode og det rigtige, og derfor skulle alle handlinger overvejes.
I denne tankegang bliver de rigtige og gode handlinger til det hellige, mens det onde og forkerte bliver til synd.
Hvad betyder synd:
At noget er adskilt fra det gode.
Er mennesket både det ene og det andet, eller er vi rent gode eller onde?
Opgave:
- Kender I en person som går meget op i en sag og vurder om det at brænde for noget gør det til en hellig sag eller gør personen hellig?
Er det i orden at krænke andres følelser:
- I DK er 83 % medlem af den danske folkekirke, ca. 6 % er muslimer mens resten fordeler sig på forskellige trosretninger.
- Er vi et meget kristent land når så mange er medlem af folkekirken?
- Hvad er det et billede på?
- Der findes ca. 100 forskellige trosretninger i DK og en meget lille gruppe der er erklærede ateister.
- Kulturelle kristne: Hvad svarer folk, hvis man spørger om de er kristne eller medlem af folkekirken; jo, jeger godt nok med i klubben, men tror ikke på hele historien…
- I DK er det svært at sætte ord på det hellige, fordi det stadig er et tabu.
- Der er ikke mange der åbent siger at de er kristne og bruger troen i hverdagen, det er en privat sag.
- Hvad er et tabu- noget man ikke snakker om?
Tabu i Biblen:
- I Biblen er der mange tabuer, det første handler bl. a om sex.
- Da Gud havde skabt Adam og Eva blev de placeret i Edens Have og fik alle lækre frugter til føde, undtagen eet æbletræ som de ikke måtte røre.
- Hvad sker der? Eva spiser selvfølgelig af det ene træ hun ikke måtte røre.
- Hvad skete der så? De opdagede at de var nøgne, og to forskellige køn, og de derfor kunne få børn, de tildækkede sig og fik Guds straf fordi de havde været ulydige: De blev smidt ud af Paradisets have, blev dødelige og skulle derfor ikke længere leve evigt.
Noter til kristendom
SvarSlet18/8 09
Kristendom noter 18- 8 2010
Er der noget i livet der er helligt?
Religionerne og det hellige
Ingen ved hvor mange religioner der findes i verden, men det i hvert fald mange.
De er alle hængt op ideen om hvad der er helligt i tilværelsen.
Der gives i alle religioner forskellige forklaringer på hvad det gode er og hvordan man bedst lever sit liv.
De mener også at de alle ligger inde med svaret på livets værdi er- den værdi, der gør livet værd at leve.
Det hellige er større og stærkere end mennesket, og mennesket skal tilbede dette større og hellige.
Hvis man er kristen forstås det ofte sådan at man er bundet til en magt uden for en selv- en magt der har indflydelse på den måde man lever sit liv på.
Den religiøse lader sit liv styre af dette hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i livet.
Alt er tilladt- intet er helligt:
Bare fordi mange mennesker mener noget er helligt, er det ikke det samme som at det faktisk ER helligt.
Vi er ikke ens, og det som nogen mener, er godt og rigtigt, kan andre mene er forkert/ usundt.
Kan I give eksempler?
Der findes et 70´er slogan: Alt er tilladt- intet er helligt, som kan holdes op mod et citat fra Biblen hvor apostelen Paulus skriver i et brev til menigheden: Alt er tilladt, men ikke alt gavner.
Hvad betyder disse citater og hvilke er I mest enige i?
Paulus mener at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde, og derfor er det aldrig lige meget hvad man vælger at gøre.
Alt kan jo gøres, men Paulus mente at mennesket altid skulle gøre det gode og det rigtige, og derfor skulle alle handlinger overvejes.
I denne tankegang bliver de rigtige og gode handlinger til det hellige, mens det onde og forkerte bliver til synd.
Hvad betyder synd:
At noget er adskilt fra det gode.
Er mennesket både det ene og det andet, eller er vi rent gode eller onde?
Opgave:
- Kender I en person som går meget op i en sag og vurder om det at brænde for noget gør det til en hellig sag eller gør personen hellig?
Er det i orden at krænke andres følelser:
- I DK er 83 % medlem af den danske folkekirke, ca. 6 % er muslimer mens resten fordeler sig på forskellige trosretninger.
- Er vi et meget kristent land når så mange er medlem af folkekirken?
- Hvad er det et billede på?
- Der findes ca. 100 forskellige trosretninger i DK og en meget lille gruppe der er erklærede ateister.
- Kulturelle kristne: Hvad svarer folk, hvis man spørger om de er kristne eller medlem af folkekirken; jo, jeger godt nok med i klubben, men tror ikke på hele historien…
- I DK er det svært at sætte ord på det hellige, fordi det stadig er et tabu.
- Der er ikke mange der åbent siger at de er kristne og bruger troen i hverdagen, det er en privat sag.
- Hvad er et tabu- noget man ikke snakker om?
SvarSletTabu i Biblen:
- I Biblen er der mange tabuer, det første handler bl. a om sex.
- Da Gud havde skabt Adam og Eva blev de placeret i Edens Have og fik alle lækre frugter til føde, undtagen eet æbletræ som de ikke måtte røre.
- Hvad sker der? Eva spiser selvfølgelig af det ene træ hun ikke måtte røre.
- Hvad skete der så? De opdagede at de var nøgne, og to forskellige køn, og de derfor kunne få børn, de tildækkede sig og fik Guds straf fordi de havde været ulydige: De blev smidt ud af Paradisets have, blev dødelige og skulle derfor ikke længere leve evigt.
Noter til kristendom 25/8 2010
SvarSletReligiøse krænkelser
Også i DK har vi set religiøse krænkelser, de tre mest kendte er:
- Jesus- sandalerne fra Kvickly
- Den ikke- troende præst
- De famøse Muhammed- tegninger
Hvad kender I til de her sager, hvor er der problemer, er der nogle ting der er alvorligere end andre, hvad mener I?
Blasfemi- paragraffen:
- Hvad tror I det handler om?
- Læs op s. 14.
Ytringsfrihed:
- Hvad er det så?
- Er der nogen grænser?
- Læs s. 15.
Billedforbud:
Det strengeste billedforbud findes indenfor Islam- jv. Muhammedtegningerne.
Hvad er et billedforbud?
Hvad tror I det betyder her og hvorfor findes det?
Der findes to billedforbud i Islam, et der handler om Gud og et der handler om mennesker og dyr.
Det første er det vigtigste, nemlig forbuddet mod at lave billeder af Allah, det står direkte skrevet i Koranen, læs s. 17.
Hvis man tegner Gud kan man kun indskrænke ham og gøre ham mindre end han er, derfor er det forbudt at tegne ham. Det handler også om at beholde skellet mellem Gud og mennesket, Gu er STØRRE end alt, og ikke en man bare kigger på på et billede.
Derimod har muslimerne 99 navne for Gud, dette skal være for at give mennesket en fornemmelse af Guds storhed, ifølge mytologien er der endnu et navn, men det er så storslået og fuldstændigt at det end ikke kan skrives.
Hadith og det andet billedforbud:
Hadith- samlingerne:
En række forestillinger om hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen, disse skrifter er både skrevet af nogle der faktisk kendte ham, mens andre er skrevet på baggrund af overleveringer- altså fortalt historie.. det er også heri man finder begrundelsen for ikke at tegne noget levende overhovedet- at mennesket ikke kan gengive Guds under og derfor skal man helt alde være.
Disse forbud har selvfølgelig haft forskellige opfattelser op gennem tiden, og der er fundet miniaturebilleder gennem årene hvor man har tegnet både mennesker og dyr.
Som et modsvar til dette forbud har man i mellemøsten udvikklet en fantastik dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi.
Noter til kristendom 25/8 2010
SvarSletReligiøse krænkelser
Også i DK har vi set religiøse krænkelser, de tre mest kendte er:
- Jesus- sandalerne fra Kvickly
- Den ikke- troende præst
- De famøse Muhammed- tegninger
Hvad kender I til de her sager, hvor er der problemer, er der nogle ting der er alvorligere end andre, hvad mener I?
Blasfemi- paragraffen:
- Hvad tror I det handler om?
- Læs op s. 14.
Ytringsfrihed:
- Hvad er det så?
- Er der nogen grænser?
- Læs s. 15.
Billedforbud:
Det strengeste billedforbud findes indenfor Islam- jv. Muhammedtegningerne.
Hvad er et billedforbud?
Hvad tror I det betyder her og hvorfor findes det?
Der findes to billedforbud i Islam, et der handler om Gud og et der handler om mennesker og dyr.
Det første er det vigtigste, nemlig forbuddet mod at lave billeder af Allah, det står direkte skrevet i Koranen, læs s. 17.
Hvis man tegner Gud kan man kun indskrænke ham og gøre ham mindre end han er, derfor er det forbudt at tegne ham. Det handler også om at beholde skellet mellem Gud og mennesket, Gu er STØRRE end alt, og ikke en man bare kigger på på et billede.
Derimod har muslimerne 99 navne for Gud, dette skal være for at give mennesket en fornemmelse af Guds storhed, ifølge mytologien er der endnu et navn, men det er så storslået og fuldstændigt at det end ikke kan skrives.
Hadith og det andet billedforbud:
SvarSletHadith- samlingerne:
En række forestillinger om hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen, disse skrifter er både skrevet af nogle der faktisk kendte ham, mens andre er skrevet på baggrund af overleveringer- altså fortalt historie.. det er også heri man finder begrundelsen for ikke at tegne noget levende overhovedet- at mennesket ikke kan gengive Guds under og derfor skal man helt alde være.
Disse forbud har selvfølgelig haft forskellige opfattelser op gennem tiden, og der er fundet miniaturebilleder gennem årene hvor man har tegnet både mennesker og dyr.
Som et modsvar til dette forbud har man i mellemøsten udvikklet en fantastik dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi.
Idol- diskussion:
Idol betyder bilelde eller form, og dækekr over at man gengiver det man fidner helligt i form af et billede, en figur eller en genstand som man derefter tilbeder.
Idoler i dag er musikere, sportsstjerner og andre berømtheder.
Opgaver på s. 19.
Billedforbud indenfor jødedommen:
Der findes oså billedforbud i jødedommen, læs s. 20 øverst. Læs siden op for eleverne.
Diskuter opgave H s. 20.
Billedforbuddet i kristendommen:
I den kristne selvforståelse er kristendommen jo udsprunget af jødedommen, og derfor er den jødiske bibel en del af den kristne.
Den jødiske bibel er Det gamle testamente mens det specifikt kristne er det nye testamente.
Derfor er bileldforbuddet også blevet en del af kristendommen.
Det der er den store forskel, er den mpde man opfatter Jesus på.
Læs. 21 op og diskuter med eleverne.
I de danske kirker var der ikke billeder, men efterhånden udviklede kirken en rig billedtradition, blandt andet for ats sikre at menigheden faktisk forstod hvad der belv talt om i kirken.
Kirkesproget var jo latin og det vanskeliggjorde jo også forståelsen, derfor var billederne nødvendige.
Hvorfor kalkede man billederne over?