9xy: Hvem har lavet kristendom, det skal naturligvis afsluttes ordentligt- hvis nogen har lavet opgaverne. Oplæsning, aflevering til mig, ophæng i klassen. Straks videre til historie. 9Y
Terrorisme: Helt andet emne, nu tager vi fat på historien og får smidt nogle temaer på bordet, så vi følger vores årsplan. Den er tema- inddelt, og derfor tager vi lige nu fat på terrorisme.
Brainstorm i klassen- hvad betyder ordet for jer: Folk der kæmper mod en indtrængende magt i deres land og gør livet surt for indtrængerne og saboterer deres arbejde- er det godt eller dårligt? Det er folk der kæmper for frihed, trætte af besættelsesmagten eller lign. Skaber magt ved at slå civile ihjel og skabe frygt og rædsel. Frihedskamp Napoleonskrigen: Første terrorangreb mod danskerne: Den danske flåde. Går tit ud over uskyldige. At skade civile for at skabe frygt. Det har meget med tro og religion at gøre. EU´s straffelov om terrorisme,§ 114. Definitionsspørgsmål
Terror, kriminel handling der bliver begået for at bevise en politisk handling/ overbevise andre. Folk der slår andre mennesker ihjel. Godt eller skidt, det kan vel være begge dele. Feks i 2. Verdenskrig var modstandsfolkene jo ikke terrorister- hvad er lige forskellen på modstandsfolk og terrorister? Al Queda- banditter- det er vores syn på deres kamp. De gør det ikke engang godt for deres eget land- de kæmper for en højere magt. De har ingen særlig god grund andet end deres tro. De ser sig selv som frihedskæmpere. Hvad definerer det at man kæmper for sin sag? Selvmordsbombere er jo også terrorister. Det er jo en lille del af befolkningen der arbejder med en nærmest psykopatisk tankegang og får drejet det over på at vold og modstand er den rigtige løsning.
Terrorisme og menneskerettigheder Oplæs kapitlet- diskuter- hvad sker der lige her. - At det ikke var ham. - At de torturerer ham - Alle rettigheder fratrædes ham. - Ikke så sjovt- ikke så godt. - Den helt store fejl: At det ikke lige var ham. - Og at man ikke lige kan behandle folk sådan uanset hvad. - Dårlig dag for soldaterne - Sygt og forkert på alle måder. - Krigsfanger skal have en fair rettergang, derfor er fangerne på Guantanamo ikke krigsfanger men ulovlige kombattanter. - Krigsfanger må ikke tortureres.
Besvar det sidste spørgsmål om hvad der sker for USA. Idealismen og etikken går fløjten. De gør præcist det de er bange for at han skal gøre mod andre. Mange af de folk de sender i krig er folk der har haft et hårdt liv, psykisk er de ustabile og det det smitter af på den måde de fører krig på.
Dyk ned i delemne 4- de gode mod de onde og først derefter tages der fat på menneskerettighederne. Fred i verden- hvad skal der til- nogle tal vi kan forstå- en udvikling vi kan se: 1989: Hvad sker der her- Berlinmurens fald: Det kommunistiske østtyskland havde jo indhegnet Vestberlin og det var denne mur der faldt i 1961. 1990- 1991: Der blev skabt demokratiske styrer i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa. Sovjetunionen blev opløst. Det er også her omkring årene man taler om at den kolde krig sluttede- hvad var det? Atomkrigen mellem USA og Sovjetunionen stoppede også her. En fredeligere verden! George Bush Senior talte om en ny verdensorden, hvor det var USA der blev den eneste reelle supermagt- opgaven bliver at fungere som en global politimand, som holder orden og sikrer udvikling og respekt for menneskerettighederne.
Noter fortsat Historiens afslutning: - Den amerikanske forsker Francis Fukyama talte om at historien nærmede sig sin afslutning- hvad tror I han har ment? - At hele verden vil hade USA og derfor vil det ikke længere være den eneste supermagt. - Det bliver ikke mere forfærdeligt men bedre - Det han mente var, at historien som vi kender den, ville ende- det var altså ikke verdens undergang eller lignende han tænkte på, men historien som et kommunistisk system var slut- og dette skulle så bane vejen for det liberale demokrati- altså en demokratisk styreform med fri handel mellem landene, respekt for menneskerettigheder og lign. - Tanken var at alle lande i verden hurtigt ville blive demokratiske og liberale/ lige og derved ville skabe vækst og velstand i verden. - Vi kan se hans tanker, men hvad sker der med verdens udvikling hvis alle er lige og enige? - Er vi enige: - Nej, verden vil altid finde et eller andet- Kammerat Napoleon- religion laver ballade. - Enig i at den ekstreme krigsførelse ville forsvinde- denne lighed må kunne skabe bedre kommunikation. - Samtidig var det tanken, at ingen kupmager/ diktator/ hær ville kunne tage magten i et land. - Medierne skulle være frie og åbne i alle lande, så der ville blive skabt lige vilkår for alle mennesker.
Men hvad skete der så- er det sådan verden ser ud? - Jugoslaviens sammenbrud efter flere borgerkrige. - Læs note/ fakta side 174. - Især i Bosnien var krigen mellem de forskellige befolkningsgrupper/ trosretninger meget blodig- muslimer, serbere og kroatere. - Det lykkedes i borgerkrigen at bryde alle internationale konventioner om krigsførelse, menneskerettigheder. - Etnisk udrensning var dagsordenen og metoden var at jage uønskede borgere på flugt. - EU og FN tog på sig at mægle, men det var umuligt- især ville serberne ikke samarbejde. - I 1995 gik Nato ind i borgerkrigen militært, og det stoppede kampene. - Resultat: 250.000 døde. Andre konflikter: - Borgerkrigen i Rwanda, hvor der udbrød kampe mellem hutuer og tutsier, og hvor der på 3 måneder blev nedslagtet 800.000 mennesker. - Oplæs note/ fakta side 173. - Kender I andre der springer frem i tankerne? - Mellemøsten Fukuyamas modløshed: - Det siger sig selv, at denne udvikling ikke viser et positivt billede af en fredelig verden i idyl og fredelig sameksistens, og kort derefter skrev han en bog- det store gennembrud- der lige præcis omhandlede hans fredelige vision er ikke gik i opfyldelse.
Hvad så nu- hvad siger fremtiden- synes I: - Et hurtigt bud på historien efter 1995- er det blevet bedre- er verden blevet et fredeligere sted at leve? - Nej, og deraf følger næste del af oplægget- terrorisme. Trussel mod verdensorden/ verdensfreden? - Det er jo ikke særligt stort, det handler om at skabe frygt.
11. september 2001: Stikord: så det i tv, det var overalt og altid. - Hvad kender I til denne dato- hvor var I, kan I huske dagen? - Kan huske dagen og så tv, kan huske billederne Hvorfor? - USA var ikke populær i Mellemøsten, blandt andet fordi supermagten havde magten over oliereserverne i landene i mellemøsten, og derfor ville araberne have amerikanerne ud. - Golfkrigen - Andre har været gale over at USA enøjet støttede Israel og dets besættelse af Vestbredden og Gaza- striben. - Jøderne fik Israel som land efter krigen. - Hvordan tror I det har været at være borger i mellemøsten, i en flygtningelejr eller med en følelse af at have den rige overmagt til at bestemme over en? - De har haft et kæmpe had mod USA, det handler ikke om ondskab, men det der er rigtigt for dem. - Hvilke våben kan man tage i brug i kampen mod en overmagt? - Man begynder at lege Jesus- man udnytter religionen mod dem, - Terrorisme, fædrelandskamp - Hvorfor tror I det blev terrorismen, der blev det afgørende våben, og det der satte kampen mod - den vestlige overmagt på verdenskortet? Terror brushup: - Terror blev det oplagte valg i kampen mod USA- hvorfor er det et oplagt valg? - Det bedst kendte terrornetværk er Al Queda, ledet af milliardær (!!!) Osama Bin Laden. Retorisk god taler. - Hans mål var at fordrive USA og Vesten fra alle mellemøstlige lande. - Problem: Han rådede ikke over en hær, han bare kunne sætte ind mod det han så som overmagten. - Løsning: Terror der blev trænet i øde træningslejre i Afghanistan. 1993: - Mislykket forsøg på at sprænge World Trade Center i luften. 1996: - Den yderligtgående islamiske gruppe Taleban tog magten i Afghanistan og gav frit råderum til terroristerne 1998: - Terrorangreb mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. USA's modsvar: - Angreb mod de afghanske træningslejre/ terroristlejre med krydsermissiler, der dræbte tyve. - Det slog ikke bin Laden ihjel, og han blev det mere målrettet i sin kamp mod USA. - Den store planlægning gik i gang, og tre år senere så den vestlige verden resultatet af træningslejre og indøvede terroraktioner. 11.9.2001: Fortæl- hvad ved I selv: - To kaprede fly blev styret ind i World Trade Center, der brød i brand og styrtede sammen - Et par timer senere styrtede et fly ned i Pentagon- det amerikanske forsvarsministerium. - Endelig blev et fjerde fly kapret, men her overmandede passagerne terroristerne, tog deres skæbne i deres egne hænder, og flyet styrtede ned i en skov i stedet over det planlagte mål- hvor det utvivlsomt ville have været langt flere døde. - I alt omkom ca. 3.130 mennesker. - Bin laden har formået at flytte frygten indenrigs og gøre os alle sammen bange USA's reaktion: - At få bin Laden udleveret, hvilket Taleban- styret nægtede. - Dette betød, at stort set alle stater støttede den amerikanske krig mod terror. - Danmark deltog i krigen var starten af, da danske tropper blev indsat i Afghanistan for at nedkæmpe Taleban. - Efter nogle måneder med hårde kampe, fik man nedkæmpet Taleban- styret, men bin Laden forsvandt igen og er ikke fanget. Ondskabens akse: - Præsident Bush talte om ondskabens akse, der for ham var lande, der var i stand til eller snart ville være i stand til- at udvikle masseødelæggelsesvåben og derudover støttede terroristerne.
Noter fra timerne om terrorisme og menneskerettigheder: Svar på spørgsmål om Taleban og terroraktioner:
Kilde 18: Hvad ville Taleban opnå med deres straffe? - De mener at USA fortjente at blive straffet af Gud pga. Irak og andre lande i Mellemøsten har lidt under amerikansk besættelse. - USA skal straffes fordi de har taget liv af børn. - Det er USA's egen skyld at det sker- det er Guds straf. - Pga. manglende uddannelse til kvinder står landet i stampe- der er ingen udvikling.
Kilde 19- 20: Hvorfor terror og ikke krig: - Der var jo allerede krig, så de skulle bare mærke hvordan det var. - Ren provokation. - Skræmmekampagne Hvorfor World Trade Center: - Det er det mest sårbare sted, den største bygning- her vil mange kunne dø- det er et oplagt terrormål. - Det er også fordi det er så kendt, derfor er der mange turister og andre der kender stedet. Hvorfor flyvemaskiner? - Det er spektakulært, det er nemmest og så er det aldrig prøvet før? Hvad med tidspunktet for aktionen? - Signalværdien i at kunne gøre det- det var frokosttid og der var ikke så mange i bygningerne som andre tidspunkter på dagen. Hvordan begrundes aktionen: - Det er Guds mening og vilje. Hvem kritiserer bin Laden: - USA og hele den vestlige måde at leve på. Hvilke grupper er enige med bin Ladens kritik? - Muslimer. - Måske hjernevaskede muslimer, der er nemme at få til at følge sig. - Dem som forstår ham, kan se en sag fra flere sider og er i stand til at reflektere over hans bevæggrunde- uden derved at synes det er ok at slå folk ihjel. Kan man forstå hans argumentation? - Ja, men det er ikke vejen frem at slå folk ihjel.
Noter til historie/ samfundsfag Gennemgang af spørgsmålene. Hastigt videre: Menneskerettigheder Det siger sig selv, at der er nogle menneskerettigheder der er blevet overskredet, jvf. det oplæste om ham der lignede en terrorist, men ikke lige var det… Men hvad er baggrunden for menneskerettighederne- er der nogen der kender historien? Grundlæggende viden om menneskerettighederne: - En slags spilleregler for hvordan samfundet og dets myndigheder skal behandle sine borgere. - Det at have nogle grundlæggende rettigheder som menneske er ikke nyt. - Tilbage i Grækenland for 2300 år siden mente filosofferne at alle mennesker er født med lige rettigheder. Derfor skulle lovene behandle mennesker ens. - Holdt det: Nej, der var stor forskel på folk, og mellem mænd og kvinder. Forskellene gik på køn, det at være fri/ slave og fremmed. - Der var altså forskel på hvem menneskerettighederne så egentligt gjaldt for, og sådan har det været siden. - 700- 800 år siden: Staten beskyttede ikke de enkelte menneskers rettigheder, der havde man kun sine venner og sin slægt til at passe på sig. - De rige, kongen og stormændene havde magten, hvor kongen var den mægtigste og ikke altid tog hensyn til stormændene og nogle gange tilbageholdt dem selvom de ikke havde gjort noget ulovligt. Magna Charta: - Den engelske konge John- 1167- 1216- blev tvunget til at underskrive traktaten Magna Charta - Traktaten handlede om at man ikke kunne tilbageholdes uden grund og hvis man blev anklaget for at overtræde loven skulle man stilles for retten og dømmes- altså slut med tilfældige vurderinger fra sag til sag. Den danske håndfæstning: - I Danmark fik vi også en regel der tilgodeså den enkelte borger. - I 1282 skrev den danske konge Erik Klipping under på en håndfæstning, der betød, at kongen måtte straffe folk hvis vedkommende havde overtrådt loven. - Disse to nye traktater betød en sikring af den enkeltes frihed og sikkerhed i forhold til loven. Retssikkerhed som grundlæggende element: - i Danmark skal en borger anklaget for en forbrydelse anses som uskyldig indtil det modsatte er bevist. Filosoffer og rettigheder: I 1700- tallet blev de fleste lande styret af enevældige fyrster og konger- hvad betyder det? Filosofferne begyndte at skrive negativt om denne styreform, der ikke respekterede grundlæggende rettigheder som de mente alle havde. John Locke: - Engelsk filosof (1632- 1704) mente at alle er født lige, frie og uafhængige. - Han mente at den vigtigste menneskeret var ejendomsretten, hvorimod det ikke betød noget at være fattig. Montesgiue: 1689- 1755 Arbejdede videre med Lockes teorier, men mente at retten til frihed var vigtigst. Han mente at det var forkert at en konge havde al magten, og ønskede at dele magten i tre dele: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende, da han mente, at det var den eneste måde at sikre friheden på. Uafhængighed og revolution: Den amerikanske uafhængighedskrig (1775- 1783) var inspireret af disse tanker og den endte med at 13 stater rev sig løs fra den engelske kolonimagt. De begrundede deres løsrivelse med at den engelske konge var en tyran der ikke overholdt menneskerettighederne. Oprørerne skrev i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring følgende: Vi anser følgende sandheder for indlysende: At alle mennesker er skabt lige, at Gud har givet dem visse rettigheder, blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke… Sorte slaver: Denne erklæring holdt ikke helt stik, idet den ikke lige gjaldt for alle, idet det ikke var meningen at de sorte slaver skulle være frie. Derfor bestemte de hvide indbyggere der havde magten, at rettighederne ikke gjaldt for slaverne eller det oprindelige folk i USA- indianerne.
1789- Den Franske revolution: Den franske nationalforsamling vedtog under revolutionen Erklæringen om menneskets og borgernes rettigheder og der var 17 punkter, hvoraf nogle af dem var hentet i den amerikanske uafhængighedserklæring. Retten til frihed: - Retten til at gøre alt, der ikke skader andre. Retssikkerhed: - Beskyttelse mod fængsling uden lov og dom. Ytrings- og religionsfrihed. Beskyttelse af den enkeltes ejendomsret Gjaldt de franske regler for alle? Nej, ikke for kvinder som først fik stemmeret i 1946. Hvad med Danmark? Frihedsrettighederne fra den franske erklæring blev skrevet ind i den danske grundlov 1849. Sociale og økonomiske rettigheder: De her rettigheder handlede om borgerlige og politiske rettigheder, men hvad med de økonomiske og sociale forhold? Selvom der under den franske revolution var fokus på at de rige skulle give til de fattige, blev det aldrig rigtigt til noget- det er de rige, der har magten. Den industrialisering der blev gennemført i Europa i løbet af 1800- tallet betød, at flere og flere borgere flyttede fra landet ind til byerne for at arbejde på fabrikkerne, og her kom arbejderbevægelsen langsomt i gang- med fokus på økonomisk og social sikring af arbejderne, hvis de ikke kunne arbejde. Tyskland var det første land der indførte en direkte social sikring af alle borgere, og hurtigt derefter fulgte Danmark med. Den Russiske Revolution i 1917: Efter denne revolution blev Sovjetunionen dannet og det nye kommunistiske styre vedtog følgende erklæring: Erklæringen om det arbejdende og udbyttende folks rettigheder. Den begrænsede hvad den enkelte måtte eje, til gengæld blev alle borgere sikret social og økonomisk tryghed og ret til ytrings- og forsamlingsfrihed. Indbyggerne fik dog ikke deres frihedsrettigheder. Tre generationer af menneskerettigheder: 1. Generation: De politiske og borgerlige rettigheder- frihedsrettighederne- stemmeret, valgret, beskyttelse af ejendomsret oa. 2. Generation: De sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder- lighedsrettighederne- retten til mad, arbejde, uddannelse, og feks fattighjælp til gamle mennesker. 3. Generation: De solidariske rettigheder- fællesskabets pligt til at sørge for, at den enkelte kan leve et godt liv. Her er fællesskabet både det lokale og verdenssamfundet- en mere retfærdig fordeling af goderne verden over. Delemne 1: Menneskerettigheder for alle Før 2. Verdenskrig var alle stater suveræne- den bestemte selv over alle forhold- det var alene en sag mellem magten og borgerne hvordan landet blev styret og regeret. Andre stater blandede sig ikke. Heller ikke ved overtrædelse af menneskerettighederne. Det var altså et nationalt og ikke internationalt anliggende om man i et land overholdt menneskerettighederne. Under krig: Der gjaldt dog andre regler under krig, hvor staterne havde indgået fælles aftaler, feks Genevekonventionen og Haag- konventionen, der grundlæggende handlede om at holde civile ude af krigen, og begrænse krigsførelse til krigens parter. Der blev ikke oprettet domstole, der skulle sikre overholdelse af menneskerettighederne. Det blev dog tydeligt efter 2. Verdenskrig, at redskaberne ikke var gode nok- hvad hentydes der til? Jøderne under krigen betød at der kom andre boller på supper. For at forhindre at det skulle kunne ske igen, indgik det internationale samfund derfor De grundlæggende universelle menneskerettigheder. En overordnet etik der gælder alle. Disse betød, at det var regler og rettigheder alle mennesker skulle have, uanset, race, køn, religion osv. Det skulle ikke længere være et nationalt ansvar at leve op til menneskerettighederne, men derimod et internationalt ansvar om alle overholdt menneskerettighederne.
I 1945 blev FN oprettet med det formål at sikre fred, frihed og retfærdighed i verden. Hertil skulle der vedtages nogle menneskerettigheder som alle medlemslande skulle overholde. Det blev vanskeligt at nedskrive nogle gældende rettigheder, da feks de vestlige lande og det daværende Sovjetunionen så meget forskelligt på tingene. De vestlige lande: Hovedvægt lagt på de borgerlige og politiske rettigheder: Religions- og ytringsfrihed, lighed og ejendomsret var de vigtigste elementer her. Det gamle Sovjetunionen: Hovedvægt på de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder: Retten til arbejde, en ordentlig løn og undervisning og social tryghed. Uenighederne betød at forhandlingerne trak ud, men endelig fik Sovjet resten af landene med på deres rettigheder også, og de er tilgodeset i § 22- 28. 11.12 1948: Vedtagelse af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Det var dog ikke alle lande der stemte med i FN, feks undlod Saudi- Arabien at stemme, da der gives tilladelse til at skifte religion. Det endte med at man delte erklæringen i to dele, da landene ikke kunne blive enige. Derfor blev resultatet: En konvention om de borgerlige og politiske rettigheder. En om de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. 1966: Konventionerne blev vedtaget af FN’s generalforsamling. 1976: Rettighederne trådte endeligt i kraft. Det er ikke muligt at ændre i rettighederne, men der kan tilføjes nye, hvilket er sket nogle gange:’ 1959: Erklæring om Barnets rettigheder. 1967: Erklæring om udryddelse af alle former for diskrimination mod kvinder. 2006: erklæring om handicappedes rettigheder. 2007: Erklæring om oprindelige folks rettigheder. Hvorfor disse tilføjelser? Fordi det ikke var et problem da man lavede de oprindelige rettighederne. Udlevering af kopi: Kilde 2, Menneskerettighederne, kilde 3- billede, kilde 4 og 5 og tilhørende spørgsmål: Lektie til efter skituren.
Kilde 18: Hvad ville Taleban opnå med deres straffe? - De mener at USA fortjente at blive straffet af Gud pga. Irak og andre lande i Mellemøsten har lidt under amerikansk besættelse. - USA skal straffes fordi de har taget liv af børn. - Det er USA's egen skyld at det sker- det er Guds straf. - Pga. manglende uddannelse til kvinder står landet i stampe- der er ingen udvikling. - De ville skabe frygt blandt befolkningen så de ikke ville gå mod dem. - Respekt om det de laver. - For at holde på deres tilhængere. - At gøre afghanerne til gode fundamentalistiske muslimer. - Hævn- dem de laver terror imod. - En morderisk galning sidder på magten og han gør hvad der passer ham.
Kilde 19- 20: Hvorfor terror og ikke krig: - Der var jo allerede krig, så de skulle bare mærke hvordan det var. - Ren provokation. - Skræmmekampagne - Det var jo ikke militære mål men civile mål. - Ikke midt i en krig, de kæmpede ikke om land eller andet- bare hævn, derfor ikke krig. - Det kræver en krigserklæring, før man kan gå i krig.
Hvorfor World Trade Center: - Det er det mest sårbare sted, den største bygning- her vil mange kunne dø- det er et oplagt terrormål. - Det er også fordi det er så kendt, derfor er der mange turister og andre der kender stedet. - De største bygninger, der foregår meget handel og derfor bliver det et meget tydeligt billede på den kapitalistiske verden. - Godt mål for at dræbe. - Centrum af en by- høj bygning- nemt med fly Hvorfor flyvemaskiner? - Det er spektakulært, det er nemmest og så er det aldrig prøvet før? - De har prøvet før med varevogne fyldt med havegødning- det virkede bare ikke efter planen. Derfor skulle der mere til. - Fly skaber også frygt. Hvad med tidspunktet for aktionen? - Signalværdien i at kunne gøre det- det var frokosttid og der var ikke så mange i bygningerne som andre tidspunkter på dagen. - Det kunne have været jer- plus at alle andre ser det i tv. - VI KAN GØRE DET HVOR OG HVORNÅR VI VIL… - Er han i virkeligheden en tøsedreng, der ikke tør handle der, hvor der er allerflest der dør?
Hvordan begrundes aktionen? - Det er Guds mening og vilje. Hvem kritiserer bin Laden: - USA og hele den vestlige måde at leve på. Hvilke grupper er enige med bin Ladens kritik? - Hans landsmænd - Muslimer. - Måske hjernevaskede muslimer, der er nemme at få til at følge sig. - Dem som forstår ham, kan se en sag fra flere sider og er i stand til at reflektere over hans bevæggrunde- uden derved at synes det er ok at slå folk ihjel. - Taleban Kan man forstå hans argumentation? - Ja, men det er ikke vejen frem at slå folk ihjel. - En anden vestlig regering- Obama- ændrer det noget? - -
Mandag 16/8 Vi skal snakke om den danske besættelse, men der er flere veje der leder dertil som vi skal have styr på først. Tiden op til: 30´erne der var hårde år i DK og måske havde noget at gøre med hvorfor vi ikke handlede da vi blev besat. De brølende 20´ere i USA som havde meget stor betydning for resten af verden i de kommende årtier.
Vi starter altså i 20´ernes USA: hvordan så der ud i USA på det her tidspunkt: Præsident Herbert Hoover lovede velstand for alle hvis han vandt valget, og det så ud til at hans visioner lykkedes. Der blev knoklet igennem på økonomien, fabrikkerne producerede på højtryk; biler, radioer, støvsugere osv. I 1929 blev 40 % af alle industrivarer lavet i USA- det er meget på det her tidspunkt. USA blev det rigeste land i verden og der var intet der ikke var muligt. Mange andre lande lånte milliarder af USA, de amerikanere der havde råd købte aktier eller lånte penge i banken til at købe aktier for for at tjene penge på at sælge dem igen. Det var dog ikke alle der havde gavn af den vilde fest, dem der ejede fabrikker og virksomheder oplevede størst fremgang og brugte løs af deres penge til store huse og fine biler, mens dem der arbejdede på fabrikkerne ikke oplevede samme lønhop. Der var høj arbejdsløshed og de arbejdsløse levede under kummerlige forhold. Det største erhverv var landbruget, og der blev produceret mere korn, kød og varer end der var brug for i landet. Udbud/ efterspørgsel: Hvad er det? Det betyder at landmanden tjente for lidt på sine varer fordi der var for mange varer: Mange varer: Lav pris, få varer: Høj pris.
Krakket: Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke mener at gode tider holder ved, og det gælder også her i USA, hvor økonomerne advarede mod at det ville ende galt. Det er indlysende at noget må stoppe, og efter gode tider kommer trange kår- SÅDAN ER DET BARE- det er et hjul der drejer rundt, og det kan ses i hele verdenshistorien. Men det er svært at tro på når det kører og der er opgangstider i landet. Fabrikkerne mente at der altid kom nye metoder til og det derfor altid ville være fedt. Men den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned. 29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede. Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde.
Mandag 16/8 2010 Vi starter altså i 20´ernes USA: hvordan så der ud i USA på det her tidspunkt: Præsident Herbert Hoover lovede velstand for alle hvis han vandt valget, og det så ud til at hans visioner lykkedes. Der blev knoklet igennem på økonomien, fabrikkerne producerede på højtryk; biler, radioer, støvsugere osv. I 1929 blev 40 % af alle industrivarer lavet i USA- det er meget på det her tidspunkt. USA blev det rigeste land i verden og der var intet der ikke var muligt. Mange andre lande lånte milliarder af USA, de amerikanere der havde råd købte aktier eller lånte penge i banken til at købe aktier for for at tjene penge på at sælge dem igen. Det var dog ikke alle der havde gavn af den vilde fest, dem der ejede fabrikker og virksomheder oplevede størst fremgang og brugte løs af deres penge til store huse og fine biler, mens dem der arbejdede på fabrikkerne ikke oplevede samme lønhop. Der var høj arbejdsløshed og de arbejdsløse levede under kummerlige forhold. Det største erhverv var landbruget, og der blev produceret mere korn, kød og varer end der var brug for i landet. Udbud/ efterspørgsel: Hvad er det? Det betyder at landmanden tjente for lidt på sine varer fordi der var for mange varer: Mange varer: Lav pris, få varer: Høj pris.
Krakket: Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke mener at gode tider holder ved, og det gælder også her i USA, hvor økonomerne advarede mod at det ville ende galt. Det er indlysende at noget må stoppe, og efter gode tider kommer trange kår- SÅDAN ER DET BARE- det er et hjul der drejer rundt, og det kan ses i hele verdenshistorien. Men det er svært at tro på når det kører og der er opgangstider i landet. Fabrikkerne mente at der altid kom nye metoder til og det derfor altid ville være fedt.
Men den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned. 29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede. Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde. Hvorfor gik det så galt? Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge. Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant. Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne. Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK: I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes. Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign. Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer. Statens løsning: Staten satte gang i store anlægsarbejder for at sætte folk i arbejde og det betød at arbejdsløsheden faldt, dette var blandt andet veje, broer og togbaner. Mod velfærdsstaten: Der er mange der mener at dette Kanslergadeforlig er vejen til Socialdemokratiets magtposition og vejen til velfærdsstaten som vi kender det i dag: Altså et samfund, hvor staten betaler for en del af goderne til befolkningen mod at denne så betaler højere skat. Denne socialreform har selvfølgelig kostet mange penge, men alligevel har udgifterne dengang ikke været så voldsomme som feks efter 1960´erne.
Men den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned. 29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede. Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde. Hvorfor gik det så galt? Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge. Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant. Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne. Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK: I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes. Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign. Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer. Statens løsning: Staten satte gang i store anlægsarbejder for at sætte folk i arbejde og det betød at arbejdsløsheden faldt, dette var blandt andet veje, broer og togbaner.
Men den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned. 29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede. Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde. Hvorfor gik det så galt? Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge. Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant. Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne. Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK: I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes. Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign. Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer. Statens løsning: Staten satte gang i store anlægsarbejder for at sætte folk i arbejde og det betød at arbejdsløsheden faldt, dette var blandt andet veje, broer og togbaner.
Men den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned. 29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede. Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde. Hvorfor gik det så galt? Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge. Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant. Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne. Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK: I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes. Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign. Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer.
Historie/
SvarSlet4/3
9xy:
Hvem har lavet kristendom, det skal naturligvis afsluttes ordentligt- hvis nogen har lavet opgaverne.
Oplæsning, aflevering til mig, ophæng i klassen.
Straks videre til historie.
9Y
Terrorisme:
Helt andet emne, nu tager vi fat på historien og får smidt nogle temaer på bordet, så vi følger vores årsplan.
Den er tema- inddelt, og derfor tager vi lige nu fat på terrorisme.
Brainstorm i klassen- hvad betyder ordet for jer:
Folk der kæmper mod en indtrængende magt i deres land og gør livet surt for indtrængerne og saboterer deres arbejde- er det godt eller dårligt? Det er folk der kæmper for frihed, trætte af besættelsesmagten eller lign.
Skaber magt ved at slå civile ihjel og skabe frygt og rædsel.
Frihedskamp
Napoleonskrigen: Første terrorangreb mod danskerne: Den danske flåde.
Går tit ud over uskyldige.
At skade civile for at skabe frygt.
Det har meget med tro og religion at gøre.
EU´s straffelov om terrorisme,§ 114.
Definitionsspørgsmål
Terror, kriminel handling der bliver begået for at bevise en politisk handling/ overbevise andre.
Folk der slår andre mennesker ihjel.
Godt eller skidt, det kan vel være begge dele.
Feks i 2. Verdenskrig var modstandsfolkene jo ikke terrorister- hvad er lige forskellen på modstandsfolk og terrorister?
Al Queda- banditter- det er vores syn på deres kamp.
De gør det ikke engang godt for deres eget land- de kæmper for en højere magt.
De har ingen særlig god grund andet end deres tro.
De ser sig selv som frihedskæmpere.
Hvad definerer det at man kæmper for sin sag?
Selvmordsbombere er jo også terrorister.
Det er jo en lille del af befolkningen der arbejder med en nærmest psykopatisk tankegang og får drejet det over på at vold og modstand er den rigtige løsning.
Terrorisme og menneskerettigheder
Oplæs kapitlet- diskuter- hvad sker der lige her.
- At det ikke var ham.
- At de torturerer ham
- Alle rettigheder fratrædes ham.
- Ikke så sjovt- ikke så godt.
- Den helt store fejl: At det ikke lige var ham.
- Og at man ikke lige kan behandle folk sådan uanset hvad.
- Dårlig dag for soldaterne
- Sygt og forkert på alle måder.
- Krigsfanger skal have en fair rettergang, derfor er fangerne på Guantanamo ikke krigsfanger men ulovlige kombattanter.
- Krigsfanger må ikke tortureres.
Besvar det sidste spørgsmål om hvad der sker for USA.
Idealismen og etikken går fløjten.
De gør præcist det de er bange for at han skal gøre mod andre.
Mange af de folk de sender i krig er folk der har haft et hårdt liv, psykisk er de ustabile og det det smitter af på den måde de fører krig på.
Dyk ned i delemne 4- de gode mod de onde og først derefter tages der fat på menneskerettighederne.
Fred i verden- hvad skal der til- nogle tal vi kan forstå- en udvikling vi kan se:
1989: Hvad sker der her- Berlinmurens fald: Det kommunistiske østtyskland havde jo indhegnet Vestberlin og det var denne mur der faldt i 1961.
1990- 1991: Der blev skabt demokratiske styrer i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa.
Sovjetunionen blev opløst.
Det er også her omkring årene man taler om at den kolde krig sluttede- hvad var det?
Atomkrigen mellem USA og Sovjetunionen stoppede også her.
En fredeligere verden!
George Bush Senior talte om en ny verdensorden, hvor det var USA der blev den eneste reelle supermagt- opgaven bliver at fungere som en global politimand, som holder orden og sikrer udvikling og respekt for menneskerettighederne.
Noter fortsat
SvarSletHistoriens afslutning:
- Den amerikanske forsker Francis Fukyama talte om at historien nærmede sig sin afslutning- hvad tror I han har ment?
- At hele verden vil hade USA og derfor vil det ikke længere være den eneste supermagt.
- Det bliver ikke mere forfærdeligt men bedre
- Det han mente var, at historien som vi kender den, ville ende- det var altså ikke verdens undergang eller lignende han tænkte på, men historien som et kommunistisk system var slut- og dette skulle så bane vejen for det liberale demokrati- altså en demokratisk styreform med fri handel mellem landene, respekt for menneskerettigheder og lign.
- Tanken var at alle lande i verden hurtigt ville blive demokratiske og liberale/ lige og derved ville skabe vækst og velstand i verden.
- Vi kan se hans tanker, men hvad sker der med verdens udvikling hvis alle er lige og enige?
-
Er vi enige:
- Nej, verden vil altid finde et eller andet- Kammerat Napoleon- religion laver ballade.
- Enig i at den ekstreme krigsførelse ville forsvinde- denne lighed må kunne skabe bedre kommunikation.
- Samtidig var det tanken, at ingen kupmager/ diktator/ hær ville kunne tage magten i et land.
- Medierne skulle være frie og åbne i alle lande, så der ville blive skabt lige vilkår for alle mennesker.
Men hvad skete der så- er det sådan verden ser ud?
- Jugoslaviens sammenbrud efter flere borgerkrige.
- Læs note/ fakta side 174.
- Især i Bosnien var krigen mellem de forskellige befolkningsgrupper/ trosretninger meget blodig- muslimer, serbere og kroatere.
- Det lykkedes i borgerkrigen at bryde alle internationale konventioner om krigsførelse, menneskerettigheder.
- Etnisk udrensning var dagsordenen og metoden var at jage uønskede borgere på flugt.
- EU og FN tog på sig at mægle, men det var umuligt- især ville serberne ikke samarbejde.
- I 1995 gik Nato ind i borgerkrigen militært, og det stoppede kampene.
- Resultat: 250.000 døde.
Andre konflikter:
- Borgerkrigen i Rwanda, hvor der udbrød kampe mellem hutuer og tutsier, og hvor der på 3 måneder blev nedslagtet 800.000 mennesker.
- Oplæs note/ fakta side 173.
- Kender I andre der springer frem i tankerne?
- Mellemøsten
Fukuyamas modløshed:
- Det siger sig selv, at denne udvikling ikke viser et positivt billede af en fredelig verden i idyl og fredelig sameksistens, og kort derefter skrev han en bog- det store gennembrud- der lige præcis omhandlede hans fredelige vision er ikke gik i opfyldelse.
Hvad så nu- hvad siger fremtiden- synes I:
- Et hurtigt bud på historien efter 1995- er det blevet bedre- er verden blevet et fredeligere sted at leve?
- Nej, og deraf følger næste del af oplægget- terrorisme.
Trussel mod verdensorden/ verdensfreden?
- Det er jo ikke særligt stort, det handler om at skabe frygt.
11. september 2001:
SvarSletStikord:
så det i tv, det var overalt og altid.
- Hvad kender I til denne dato- hvor var I, kan I huske dagen?
- Kan huske dagen og så tv, kan huske billederne
Hvorfor?
- USA var ikke populær i Mellemøsten, blandt andet fordi supermagten havde magten over oliereserverne i landene i mellemøsten, og derfor ville araberne have amerikanerne ud.
- Golfkrigen
- Andre har været gale over at USA enøjet støttede Israel og dets besættelse af Vestbredden og Gaza- striben.
- Jøderne fik Israel som land efter krigen.
- Hvordan tror I det har været at være borger i mellemøsten, i en flygtningelejr eller med en følelse af at have den rige overmagt til at bestemme over en?
- De har haft et kæmpe had mod USA, det handler ikke om ondskab, men det der er rigtigt for dem.
- Hvilke våben kan man tage i brug i kampen mod en overmagt?
- Man begynder at lege Jesus- man udnytter religionen mod dem,
- Terrorisme, fædrelandskamp
- Hvorfor tror I det blev terrorismen, der blev det afgørende våben, og det der satte kampen mod
- den vestlige overmagt på verdenskortet?
Terror brushup:
- Terror blev det oplagte valg i kampen mod USA- hvorfor er det et oplagt valg?
- Det bedst kendte terrornetværk er Al Queda, ledet af milliardær (!!!) Osama Bin Laden. Retorisk god taler.
- Hans mål var at fordrive USA og Vesten fra alle mellemøstlige lande.
- Problem: Han rådede ikke over en hær, han bare kunne sætte ind mod det han så som overmagten.
- Løsning: Terror der blev trænet i øde træningslejre i Afghanistan.
1993:
- Mislykket forsøg på at sprænge World Trade Center i luften.
1996:
- Den yderligtgående islamiske gruppe Taleban tog magten i Afghanistan og gav frit råderum til terroristerne
1998:
- Terrorangreb mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania.
USA's modsvar:
- Angreb mod de afghanske træningslejre/ terroristlejre med krydsermissiler, der dræbte tyve.
- Det slog ikke bin Laden ihjel, og han blev det mere målrettet i sin kamp mod USA.
- Den store planlægning gik i gang, og tre år senere så den vestlige verden resultatet af træningslejre og indøvede terroraktioner.
11.9.2001:
Fortæl- hvad ved I selv:
- To kaprede fly blev styret ind i World Trade Center, der brød i brand og styrtede sammen
- Et par timer senere styrtede et fly ned i Pentagon- det amerikanske forsvarsministerium.
- Endelig blev et fjerde fly kapret, men her overmandede passagerne terroristerne, tog deres skæbne i deres egne hænder, og flyet styrtede ned i en skov i stedet over det planlagte mål- hvor det utvivlsomt ville have været langt flere døde.
- I alt omkom ca. 3.130 mennesker.
- Bin laden har formået at flytte frygten indenrigs og gøre os alle sammen bange
USA's reaktion:
- At få bin Laden udleveret, hvilket Taleban- styret nægtede.
- Dette betød, at stort set alle stater støttede den amerikanske krig mod terror.
- Danmark deltog i krigen var starten af, da danske tropper blev indsat i Afghanistan for at nedkæmpe Taleban.
- Efter nogle måneder med hårde kampe, fik man nedkæmpet Taleban- styret, men bin Laden forsvandt igen og er ikke fanget.
Ondskabens akse:
- Præsident Bush talte om ondskabens akse, der for ham var lande, der var i stand til eller snart ville være i stand til- at udvikle masseødelæggelsesvåben og derudover støttede terroristerne.
Noter fra timerne om terrorisme og menneskerettigheder:
SvarSletSvar på spørgsmål om Taleban og terroraktioner:
Kilde 18:
Hvad ville Taleban opnå med deres straffe?
- De mener at USA fortjente at blive straffet af Gud pga. Irak og andre lande i Mellemøsten har lidt under amerikansk besættelse.
- USA skal straffes fordi de har taget liv af børn.
- Det er USA's egen skyld at det sker- det er Guds straf.
- Pga. manglende uddannelse til kvinder står landet i stampe- der er ingen udvikling.
Kilde 19- 20:
Hvorfor terror og ikke krig:
- Der var jo allerede krig, så de skulle bare mærke hvordan det var.
- Ren provokation.
- Skræmmekampagne
Hvorfor World Trade Center:
- Det er det mest sårbare sted, den største bygning- her vil mange kunne dø- det er et oplagt terrormål.
- Det er også fordi det er så kendt, derfor er der mange turister og andre der kender stedet.
Hvorfor flyvemaskiner?
- Det er spektakulært, det er nemmest og så er det aldrig prøvet før?
Hvad med tidspunktet for aktionen?
- Signalværdien i at kunne gøre det- det var frokosttid og der var ikke så mange i bygningerne som andre tidspunkter på dagen.
Hvordan begrundes aktionen:
- Det er Guds mening og vilje.
Hvem kritiserer bin Laden:
- USA og hele den vestlige måde at leve på.
Hvilke grupper er enige med bin Ladens kritik?
- Muslimer.
- Måske hjernevaskede muslimer, der er nemme at få til at følge sig.
- Dem som forstår ham, kan se en sag fra flere sider og er i stand til at reflektere over hans bevæggrunde- uden derved at synes det er ok at slå folk ihjel.
Kan man forstå hans argumentation?
- Ja, men det er ikke vejen frem at slå folk ihjel.
Noter til historie/ samfundsfag
SvarSletGennemgang af spørgsmålene.
Hastigt videre: Menneskerettigheder
Det siger sig selv, at der er nogle menneskerettigheder der er blevet overskredet, jvf. det oplæste om ham der lignede en terrorist, men ikke lige var det…
Men hvad er baggrunden for menneskerettighederne- er der nogen der kender historien?
Grundlæggende viden om menneskerettighederne:
- En slags spilleregler for hvordan samfundet og dets myndigheder skal behandle sine borgere.
- Det at have nogle grundlæggende rettigheder som menneske er ikke nyt.
- Tilbage i Grækenland for 2300 år siden mente filosofferne at alle mennesker er født med lige rettigheder. Derfor skulle lovene behandle mennesker ens.
- Holdt det: Nej, der var stor forskel på folk, og mellem mænd og kvinder. Forskellene gik på køn, det at være fri/ slave og fremmed.
- Der var altså forskel på hvem menneskerettighederne så egentligt gjaldt for, og sådan har det været siden.
- 700- 800 år siden: Staten beskyttede ikke de enkelte menneskers rettigheder, der havde man kun sine venner og sin slægt til at passe på sig.
- De rige, kongen og stormændene havde magten, hvor kongen var den mægtigste og ikke altid tog hensyn til stormændene og nogle gange tilbageholdt dem selvom de ikke havde gjort noget ulovligt.
Magna Charta:
- Den engelske konge John- 1167- 1216- blev tvunget til at underskrive traktaten Magna Charta
- Traktaten handlede om at man ikke kunne tilbageholdes uden grund og hvis man blev anklaget for at overtræde loven skulle man stilles for retten og dømmes- altså slut med tilfældige vurderinger fra sag til sag.
Den danske håndfæstning:
- I Danmark fik vi også en regel der tilgodeså den enkelte borger.
- I 1282 skrev den danske konge Erik Klipping under på en håndfæstning, der betød, at kongen måtte straffe folk hvis vedkommende havde overtrådt loven.
- Disse to nye traktater betød en sikring af den enkeltes frihed og sikkerhed i forhold til loven.
Retssikkerhed som grundlæggende element:
- i Danmark skal en borger anklaget for en forbrydelse anses som uskyldig indtil det modsatte er bevist.
Filosoffer og rettigheder:
I 1700- tallet blev de fleste lande styret af enevældige fyrster og konger- hvad betyder det?
Filosofferne begyndte at skrive negativt om denne styreform, der ikke respekterede grundlæggende rettigheder som de mente alle havde.
John Locke:
- Engelsk filosof (1632- 1704) mente at alle er født lige, frie og uafhængige.
- Han mente at den vigtigste menneskeret var ejendomsretten, hvorimod det ikke betød noget at være fattig.
Montesgiue:
1689- 1755
Arbejdede videre med Lockes teorier, men mente at retten til frihed var vigtigst.
Han mente at det var forkert at en konge havde al magten, og ønskede at dele magten i tre dele: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende, da han mente, at det var den eneste måde at sikre friheden på.
Uafhængighed og revolution:
Den amerikanske uafhængighedskrig (1775- 1783) var inspireret af disse tanker og den endte med at 13 stater rev sig løs fra den engelske kolonimagt.
De begrundede deres løsrivelse med at den engelske konge var en tyran der ikke overholdt menneskerettighederne.
Oprørerne skrev i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring følgende: Vi anser følgende sandheder for indlysende: At alle mennesker er skabt lige, at Gud har givet dem visse rettigheder, blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke…
Sorte slaver:
Denne erklæring holdt ikke helt stik, idet den ikke lige gjaldt for alle, idet det ikke var meningen at de sorte slaver skulle være frie.
Derfor bestemte de hvide indbyggere der havde magten, at rettighederne ikke gjaldt for slaverne eller det oprindelige folk i USA- indianerne.
1789- Den Franske revolution:
SvarSletDen franske nationalforsamling vedtog under revolutionen Erklæringen om menneskets og borgernes rettigheder og der var 17 punkter, hvoraf nogle af dem var hentet i den amerikanske uafhængighedserklæring.
Retten til frihed:
- Retten til at gøre alt, der ikke skader andre.
Retssikkerhed:
- Beskyttelse mod fængsling uden lov og dom.
Ytrings- og religionsfrihed.
Beskyttelse af den enkeltes ejendomsret
Gjaldt de franske regler for alle?
Nej, ikke for kvinder som først fik stemmeret i 1946.
Hvad med Danmark?
Frihedsrettighederne fra den franske erklæring blev skrevet ind i den danske grundlov 1849.
Sociale og økonomiske rettigheder:
De her rettigheder handlede om borgerlige og politiske rettigheder, men hvad med de økonomiske og sociale forhold?
Selvom der under den franske revolution var fokus på at de rige skulle give til de fattige, blev det aldrig rigtigt til noget- det er de rige, der har magten.
Den industrialisering der blev gennemført i Europa i løbet af 1800- tallet betød, at flere og flere borgere flyttede fra landet ind til byerne for at arbejde på fabrikkerne, og her kom arbejderbevægelsen langsomt i gang- med fokus på økonomisk og social sikring af arbejderne, hvis de ikke kunne arbejde.
Tyskland var det første land der indførte en direkte social sikring af alle borgere, og hurtigt derefter fulgte Danmark med.
Den Russiske Revolution i 1917:
Efter denne revolution blev Sovjetunionen dannet og det nye kommunistiske styre vedtog følgende erklæring: Erklæringen om det arbejdende og udbyttende folks rettigheder. Den begrænsede hvad den enkelte måtte eje, til gengæld blev alle borgere sikret social og økonomisk tryghed og ret til ytrings- og forsamlingsfrihed. Indbyggerne fik dog ikke deres frihedsrettigheder.
Tre generationer af menneskerettigheder:
1. Generation: De politiske og borgerlige rettigheder- frihedsrettighederne- stemmeret, valgret, beskyttelse af ejendomsret oa.
2. Generation: De sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder- lighedsrettighederne- retten til mad, arbejde, uddannelse, og feks fattighjælp til gamle mennesker.
3. Generation: De solidariske rettigheder- fællesskabets pligt til at sørge for, at den enkelte kan leve et godt liv. Her er fællesskabet både det lokale og verdenssamfundet- en mere retfærdig fordeling af goderne verden over.
Delemne 1: Menneskerettigheder for alle
Før 2. Verdenskrig var alle stater suveræne- den bestemte selv over alle forhold- det var alene en sag mellem magten og borgerne hvordan landet blev styret og regeret. Andre stater blandede sig ikke. Heller ikke ved overtrædelse af menneskerettighederne. Det var altså et nationalt og ikke internationalt anliggende om man i et land overholdt menneskerettighederne.
Under krig:
Der gjaldt dog andre regler under krig, hvor staterne havde indgået fælles aftaler, feks Genevekonventionen og Haag- konventionen, der grundlæggende handlede om at holde civile ude af krigen, og begrænse krigsførelse til krigens parter.
Der blev ikke oprettet domstole, der skulle sikre overholdelse af menneskerettighederne.
Det blev dog tydeligt efter 2. Verdenskrig, at redskaberne ikke var gode nok- hvad hentydes der til?
Jøderne under krigen betød at der kom andre boller på supper.
For at forhindre at det skulle kunne ske igen, indgik det internationale samfund derfor De grundlæggende universelle menneskerettigheder. En overordnet etik der gælder alle.
Disse betød, at det var regler og rettigheder alle mennesker skulle have, uanset, race, køn, religion osv.
Det skulle ikke længere være et nationalt ansvar at leve op til menneskerettighederne, men derimod et internationalt ansvar om alle overholdt menneskerettighederne.
I 1945 blev FN oprettet med det formål at sikre fred, frihed og retfærdighed i verden.
SvarSletHertil skulle der vedtages nogle menneskerettigheder som alle medlemslande skulle overholde.
Det blev vanskeligt at nedskrive nogle gældende rettigheder, da feks de vestlige lande og det daværende Sovjetunionen så meget forskelligt på tingene.
De vestlige lande: Hovedvægt lagt på de borgerlige og politiske rettigheder: Religions- og ytringsfrihed, lighed og ejendomsret var de vigtigste elementer her.
Det gamle Sovjetunionen: Hovedvægt på de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder: Retten til arbejde, en ordentlig løn og undervisning og social tryghed.
Uenighederne betød at forhandlingerne trak ud, men endelig fik Sovjet resten af landene med på deres rettigheder også, og de er tilgodeset i § 22- 28.
11.12 1948:
Vedtagelse af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.
Det var dog ikke alle lande der stemte med i FN, feks undlod Saudi- Arabien at stemme, da der gives tilladelse til at skifte religion.
Det endte med at man delte erklæringen i to dele, da landene ikke kunne blive enige.
Derfor blev resultatet:
En konvention om de borgerlige og politiske rettigheder.
En om de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.
1966:
Konventionerne blev vedtaget af FN’s generalforsamling.
1976:
Rettighederne trådte endeligt i kraft.
Det er ikke muligt at ændre i rettighederne, men der kan tilføjes nye, hvilket er sket nogle gange:’
1959: Erklæring om Barnets rettigheder.
1967: Erklæring om udryddelse af alle former for diskrimination mod kvinder.
2006: erklæring om handicappedes rettigheder.
2007: Erklæring om oprindelige folks rettigheder.
Hvorfor disse tilføjelser?
Fordi det ikke var et problem da man lavede de oprindelige rettighederne.
Udlevering af kopi:
Kilde 2, Menneskerettighederne, kilde 3- billede, kilde 4 og 5 og tilhørende spørgsmål: Lektie til efter skituren.
Svar på spørgsmål om Taleban og terroraktioner:
SvarSletKilde 18:
Hvad ville Taleban opnå med deres straffe?
- De mener at USA fortjente at blive straffet af Gud pga. Irak og andre lande i Mellemøsten har lidt under amerikansk besættelse.
- USA skal straffes fordi de har taget liv af børn.
- Det er USA's egen skyld at det sker- det er Guds straf.
- Pga. manglende uddannelse til kvinder står landet i stampe- der er ingen udvikling.
- De ville skabe frygt blandt befolkningen så de ikke ville gå mod dem.
- Respekt om det de laver.
- For at holde på deres tilhængere.
- At gøre afghanerne til gode fundamentalistiske muslimer.
- Hævn- dem de laver terror imod.
- En morderisk galning sidder på magten og han gør hvad der passer ham.
Kilde 19- 20:
Hvorfor terror og ikke krig:
- Der var jo allerede krig, så de skulle bare mærke hvordan det var.
- Ren provokation.
- Skræmmekampagne
- Det var jo ikke militære mål men civile mål.
- Ikke midt i en krig, de kæmpede ikke om land eller andet- bare hævn, derfor ikke krig.
- Det kræver en krigserklæring, før man kan gå i krig.
Hvorfor World Trade Center:
- Det er det mest sårbare sted, den største bygning- her vil mange kunne dø- det er et oplagt terrormål.
- Det er også fordi det er så kendt, derfor er der mange turister og andre der kender stedet.
- De største bygninger, der foregår meget handel og derfor bliver det et meget tydeligt billede på den kapitalistiske verden.
- Godt mål for at dræbe.
- Centrum af en by- høj bygning- nemt med fly
Hvorfor flyvemaskiner?
- Det er spektakulært, det er nemmest og så er det aldrig prøvet før?
- De har prøvet før med varevogne fyldt med havegødning- det virkede bare ikke efter planen. Derfor skulle der mere til.
- Fly skaber også frygt.
Hvad med tidspunktet for aktionen?
- Signalværdien i at kunne gøre det- det var frokosttid og der var ikke så mange i bygningerne som andre tidspunkter på dagen.
- Det kunne have været jer- plus at alle andre ser det i tv.
- VI KAN GØRE DET HVOR OG HVORNÅR VI VIL…
- Er han i virkeligheden en tøsedreng, der ikke tør handle der, hvor der er allerflest der dør?
Hvordan begrundes aktionen?
- Det er Guds mening og vilje.
Hvem kritiserer bin Laden:
- USA og hele den vestlige måde at leve på.
Hvilke grupper er enige med bin Ladens kritik?
- Hans landsmænd
- Muslimer.
- Måske hjernevaskede muslimer, der er nemme at få til at følge sig.
- Dem som forstår ham, kan se en sag fra flere sider og er i stand til at reflektere over hans bevæggrunde- uden derved at synes det er ok at slå folk ihjel.
- Taleban
Kan man forstå hans argumentation?
- Ja, men det er ikke vejen frem at slå folk ihjel.
- En anden vestlig regering- Obama- ændrer det noget?
-
-
Mandag 16/8
SvarSletVi skal snakke om den danske besættelse, men der er flere veje der leder dertil som vi skal have styr på først.
Tiden op til: 30´erne der var hårde år i DK og måske havde noget at gøre med hvorfor vi ikke handlede da vi blev besat.
De brølende 20´ere i USA som havde meget stor betydning for resten af verden i de kommende årtier.
Vi starter altså i 20´ernes USA:
hvordan så der ud i USA på det her tidspunkt:
Præsident Herbert Hoover lovede velstand for alle hvis han vandt valget, og det så ud til at hans visioner lykkedes. Der blev knoklet igennem på økonomien, fabrikkerne producerede på højtryk; biler, radioer, støvsugere osv.
I 1929 blev 40 % af alle industrivarer lavet i USA- det er meget på det her tidspunkt.
USA blev det rigeste land i verden og der var intet der ikke var muligt.
Mange andre lande lånte milliarder af USA, de amerikanere der havde råd købte aktier eller lånte penge i banken til at købe aktier for for at tjene penge på at sælge dem igen.
Det var dog ikke alle der havde gavn af den vilde fest, dem der ejede fabrikker og virksomheder oplevede størst fremgang og brugte løs af deres penge til store huse og fine biler, mens dem der arbejdede på fabrikkerne ikke oplevede samme lønhop.
Der var høj arbejdsløshed og de arbejdsløse levede under kummerlige forhold.
Det største erhverv var landbruget, og der blev produceret mere korn, kød og varer end der var brug for i landet.
Udbud/ efterspørgsel: Hvad er det?
Det betyder at landmanden tjente for lidt på sine varer fordi der var for mange varer: Mange varer: Lav pris, få varer: Høj pris.
Krakket:
Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke mener at gode tider holder ved, og det gælder også her i USA, hvor økonomerne advarede mod at det ville ende galt.
Det er indlysende at noget må stoppe, og efter gode tider kommer trange kår- SÅDAN ER DET BARE- det er et hjul der drejer rundt, og det kan ses i hele verdenshistorien. Men det er svært at tro på når det kører og der er opgangstider i landet.
Fabrikkerne mente at der altid kom nye metoder til og det derfor altid ville være fedt.
Men den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned.
29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede.
Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde.
Mandag 16/8 2010
SvarSletVi starter altså i 20´ernes USA:
hvordan så der ud i USA på det her tidspunkt:
Præsident Herbert Hoover lovede velstand for alle hvis han vandt valget, og det så ud til at hans visioner lykkedes. Der blev knoklet igennem på økonomien, fabrikkerne producerede på højtryk; biler, radioer, støvsugere osv.
I 1929 blev 40 % af alle industrivarer lavet i USA- det er meget på det her tidspunkt.
USA blev det rigeste land i verden og der var intet der ikke var muligt.
Mange andre lande lånte milliarder af USA, de amerikanere der havde råd købte aktier eller lånte penge i banken til at købe aktier for for at tjene penge på at sælge dem igen.
Det var dog ikke alle der havde gavn af den vilde fest, dem der ejede fabrikker og virksomheder oplevede størst fremgang og brugte løs af deres penge til store huse og fine biler, mens dem der arbejdede på fabrikkerne ikke oplevede samme lønhop.
Der var høj arbejdsløshed og de arbejdsløse levede under kummerlige forhold.
Det største erhverv var landbruget, og der blev produceret mere korn, kød og varer end der var brug for i landet.
Udbud/ efterspørgsel: Hvad er det?
Det betyder at landmanden tjente for lidt på sine varer fordi der var for mange varer: Mange varer: Lav pris, få varer: Høj pris.
Krakket:
Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke mener at gode tider holder ved, og det gælder også her i USA, hvor økonomerne advarede mod at det ville ende galt.
Det er indlysende at noget må stoppe, og efter gode tider kommer trange kår- SÅDAN ER DET BARE- det er et hjul der drejer rundt, og det kan ses i hele verdenshistorien. Men det er svært at tro på når det kører og der er opgangstider i landet.
Fabrikkerne mente at der altid kom nye metoder til og det derfor altid ville være fedt.
Mandag 16/8 fortsat:
SvarSletMen den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned.
29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede.
Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde.
Hvorfor gik det så galt?
Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge.
Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant.
Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne.
Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK:
I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes.
Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign.
Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer.
Statens løsning: Staten satte gang i store anlægsarbejder for at sætte folk i arbejde og det betød at arbejdsløsheden faldt, dette var blandt andet veje, broer og togbaner.
Mod velfærdsstaten:
Der er mange der mener at dette Kanslergadeforlig er vejen til Socialdemokratiets magtposition og vejen til velfærdsstaten som vi kender det i dag: Altså et samfund, hvor staten betaler for en del af goderne til befolkningen mod at denne så betaler højere skat.
Denne socialreform har selvfølgelig kostet mange penge, men alligevel har udgifterne dengang ikke været så voldsomme som feks efter 1960´erne.
Mandag 16/8 fortsat
SvarSletMen den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned.
29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede.
Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde.
Hvorfor gik det så galt?
Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge.
Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant.
Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne.
Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK:
I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes.
Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign.
Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer.
Statens løsning: Staten satte gang i store anlægsarbejder for at sætte folk i arbejde og det betød at arbejdsløsheden faldt, dette var blandt andet veje, broer og togbaner.
Mandag 16/8 fortsat
SvarSletMen den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned.
29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede.
Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde.
Hvorfor gik det så galt?
Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge.
Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant.
Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne.
Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK:
I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes.
Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign.
Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer.
Statens løsning: Staten satte gang i store anlægsarbejder for at sætte folk i arbejde og det betød at arbejdsløsheden faldt, dette var blandt andet veje, broer og togbaner.
Mandag 16/8 fortsat
SvarSletMen den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned.
SvarSlet29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede.
Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde.
Hvorfor gik det så galt?
Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge.
Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant.
Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne.
Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.
I DK:
I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes.
Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign.
Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer.