NOTER TIL HISTORIE:

Historie 9x

Mandag 16/8 2010

Allerførst:

Hvordan gør vi her i klassen?

Kom til tiden, det er MEGA vigtigt, og jeg kommer ikke med tomme trusler, jeg ringer hjem hvis I pjækker eller kommer for sent.

 

Lektieblog:

Jeg har lavet en blog. Adressen er: www.lavlektier.blogspot.com. Jeg lægger mine noter fra min forberedelse ud på bloggen, så kan I selv printe eller læse det til eksamen.

Dansklektie til senere

Og så i gang

Vi skal snakke om den danske besættelse, men der er flere veje der leder dertil som vi skal have styr på først.

Tiden op til: 30´erne der var hårde år i DK og måske havde noget at gøre med hvorfor vi ikke handlede da vi blev besat.

De brølende 20´ere i USA som havde meget stor betydning for resten af verden i de kommende årtier.

 

Vi starter altså i 20´ernes USA:
hvordan så der ud i USA på det her tidspunkt:

Præsident Herbert Hoover lovede velstand for alle hvis han vandt valget, og det så ud til at hans visioner lykkedes. Der blev knoklet igennem på økonomien, fabrikkerne producerede på højtryk; biler, radioer, støvsugere osv.

I 1929 blev 40 % af alle industrivarer lavet i USA- det er meget på det her tidspunkt.

USA blev det rigeste land i verden og der var intet der ikke var muligt.

Mange andre lande lånte milliarder af USA, de amerikanere der havde råd købte aktier eller lånte penge i banken til at købe aktier for for at tjene penge på at sælge dem igen.

Det var dog ikke alle der havde gavn af den vilde fest, dem der ejede fabrikker og virksomheder oplevede størst fremgang og brugte løs af deres penge til store huse og fine biler, mens dem der arbejdede på fabrikkerne ikke oplevede samme lønhop.

Der var høj arbejdsløshed og de arbejdsløse levede under kummerlige forhold.

Det største erhverv var landbruget, og der blev produceret mere korn, kød og varer end der var brug for i landet.

Udbud/ efterspørgsel: Hvad er det?

Det betyder at landmanden tjente for lidt på sine varer fordi der var for mange varer: Mange varer: Lav pris, få varer: Høj pris.

 

Krakket:

Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke mener at gode tider holder ved, og det gælder også her i USA, hvor økonomerne advarede mod at det ville ende galt.

Det er indlysende at noget må stoppe, og efter gode tider kommer trange kår- SÅDAN ER DET BARE- det er et hjul der drejer rundt, og det kan ses i hele verdenshistorien. Men det er svært at tro på når det kører og der er opgangstider i landet.

Fabrikkerne mente at der altid kom nye metoder til og det derfor altid ville være fedt.

Men den almindelige borger blev i tvivl og begyndte at sælge ud af de mange aktier. Men igen… mange aktier til salg betyder lavere pris betyder flere aktier til salg… så priserne raslede ned.

29. oktober 1929: Black Tuesday: Krakket var uundgåeligt, og millioner af millioner forsvandt ud i den blå luft. Folk endte i bundløs gæld og mistede alt hvad de ejede.

Fordi folk ikke havde flere penge faldt industriproduktionerne (nye biler koster penge) og derfor lukkede fabrikkerne igen på stribe og arbejdsløsheden steg markant, indtil 32 % af befolkningen stod uden arbejde.

Hvorfor gik det så galt?

Aktiespekulationen- aktierne blev købt til meget mere end de var værd, og derfor kunne man ikke komme af med dem igen uden at tabe penge.

Overproduktion: Dette er en tid hvor folk kom til penge, købte biler, køleskab, radio osv og så stoppede med at købe disse ting, man købte ikke mere end én, og derfor toppede produktionen ofr at falde markant.

Landbrugsområdet: Kornpriserne på verdensmarkedet raslede ned, blandt andet fordi Sovjetunionen smed korn ind i verdenshandlen og derved ændrede priserne.

Fordi USA gik bankerot, forsøgte landet at hente de penge hjem som andre lande havde lånt, såvel som de lande de plejede at handle med USA nu måtte lade være, da handlen bare stod stille.

 

I DK:

I DK ramte krisen et par år senere, da vi ikke handlede så meget med USA, men alligevel kunne krisen mærkes.

Der blev indgået politisk forlig i DK, Kanslergadeforliget, som handlede om at rette op på økonomien ved at sætte skatten i vejret og lægge afgifter på bestemte varer som kaffe, sukker o.lign.

Industrien mærkede mindst til krisen og var hurtigst ovre den, mens landmændene rasede og syntes de fik for lidt hjælp fra regeringen. De ville bla havde andre skatteregler og prisgaranti for landbrugsvarer.

Statens løsning: Staten satte gang i store anlægsarbejder for at sætte folk i arbejde og det betød at arbejdsløsheden faldt, dette var blandt andet veje, broer og togbaner.

Mod velfærdsstaten:

Der er mange der mener at dette Kanslergadeforlig er vejen til Socialdemokratiets magtposition og vejen til velfærdsstaten som vi kender det i dag: Altså et samfund, hvor staten betaler for en del af goderne til befolkningen mod at denne så betaler højere skat.

Denne socialreform har selvfølgelig kostet mange penge, men alligevel har udgifterne dengang ikke været så voldsomme som feks efter 1960´erne.

Krigen nærmer sig:

Hvem sidder på magten i Tyskland, og hvordan er han endt der?

Arbejdsløshed- hvordan var det?

Landets økonomi efter 1. verdenskrig?

1938 krævede Tyskland store dele af Tjekkiet fordi der boede mange tyskere der, og det fil den danske regering til at frygte at han ville kræve Sønderjylland tilbage da der boede mange tyskere der.

England ville gerne hjælpe Polen mod tyskerne, og det betød at man ophævede en pagt der ellers handlede om ikke at måtte angribe hinanden, det var nu slut og det tegnede linjerne til krig.

Tyskland tilbød DK en ikke- angrebspagt og det sagde vi ja til, men 1.9 1939 angreb Tyskland Polen, hvilket fik England og Frankrig til at erklære landet krig.

2. verdenskrig var begyndt og den 9.4 2940 blev DK besat af tyske tropper.

 

Noter til mandag 23/8 2010:

Baggrund for den tyske besættelse af Danmark:

 

Tyskland- den stærke nabo

Efter nazisterne kom til magten i 1933 oprustede de hæren og krævede gamle tyske lande tilbage i folden- hvad betød det for DK?

I årene der fulgte gjorde DK meget for ikke at fornærme den store nabo- der måtte ikke tales for kritisk om landet mod syd og til sidst indgik vi en ikke- angrebspagt- læs eksempel s. 127, kilde 26 og 28.

 

Hvad handlede 2. verdenskrig egentligt om?

2. verdenskrig var egentligt anden del af en krig der startede i 1914, nemlig 1. verdenskrig. Tyskland tabte 1. verdenskrig og var nødt til at gå med til en hård fredsaftale, og det betød bitterhed i Tyskland.

 

Hvordan kunne Hitler få så meget magt?

Hvem regerede i Tyskland på det her tidspunkt?

Hvad troede han på?

Hvordan så han ud?

Hvordan kunne han få så meget magt?

Han etablerede sit parti på et tidspunkt hvor den almindelige tysker led nød og sultede og hvor frustrationer og had var en del af hverdagen.

Ved at sætte den politiske dagsorden med jøderne som det store fjendebillede skabte han fokus på økonomien og arbejdsløsheden idet han satte store vejprojekter i gang- og så skabte han en syndebuk, der fik skyld for alle dårligdomme i landet.

 

Hvad med resten af verden?

Inden 2. verdenskrig brød ud i Europa, var der en anden krig i gang i Asien.

Japan blev styret på samme måde som Tyskland af ledere der så krig som et fornuftigt og nødvendigt middel til at sikre landets interesser, Japan gik ind i nabolandene for at erobre råstoffer og fødevarer, og det gik værst ud over Kina.

Der blev også erobret engelske, tyske og franske kolonier i Sydøstasien. Endelig i1941 valgte Japan at angribe den amerikanske flåde Pearl Harbor, og så var krigen i gang.

Det vigtigste fællestræk i disse krige, var at England og USA deltog i begge.

 

Hvornår startede krigen i Europa?

1.9 1939 angreb Tyskland Polen og besatte landet på få uger.

I 1940 blev Danmark, Norge, Holland, Belgien, Luxenborg og store dele af Frankrig besat. England stod alene tilbage og holdt stand mod tyskerne pga. sin stærke flåde og luftvåben.

 

Tysklands position:

På det her tidspunkt har Tyskland virket fuldstændigt uovervindelige.

1941 bredte krigen sig til Balkan og Nordafrika og i juni 1941 angreb de tyske tropper Sovjetunionen. Kæmpe landområder blev indtaget og flere millioner soldater blev taget til fange.

Efter 1941 og de meget hårde kampe i Sovjetunionen var det tyske militær nedslidt og manglede materiel, men det var ikke et billede som omverden kendte til, det virkede stadig troværdigt at Tyskland skulle kunne vinde.

 

Danmarks position:

Den tyske besættelsesmagt blev ikke af regeringen betragtet som noget farligt, men nærmere som noget uundgåeligt hvis man kiggede sig rundt i verden.

 

 

todo: Navne på hylderne